Kim Kardashian går til modangreb på Kanye West i Instagram-kommentar

Kim Kardashian går til modangreb på Kanye West i Instagram-kommentar
Kim Kardashian. (Foto: Roy Rochlin/Getty Images)

Imens Pete Davidson tager til genmæle i sms’er, har Kim Kardashian givet Kanye West svar på tiltale i hans kommentarer på Instagram.

Det sker, efter rapperen i et opslag hævdede, at han – efter flere ugers offentlige udfald mod Kardashian – knap nok havde fået lov til at se sin ældste datter, North.

På billedet figurerede Kim og Kanye som to emblemer på datterens taske, hvortil Ye havde skrevet:

»Disse var på min datters taske, da jeg “fik lov” til at se hende i sidste uge. Det her er årsagen til, at jeg kæmper for min familie«, lød det. »Jeg er er skabt til at beskytte min familie, koste hvad det vil«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Opslaget var tilsyneladende dråben, der fik bægeret til at flyde over hos Kim Kardashian, som ellers har formået at holde sig til få offentlige udtalelser om Wests udfald.

Således endte hun med at kommentere på opslaget, hvor hun kort og direkte skrev: »Stop nu med det narrativ. Du har lige været her i morges for at hente børnene, inden de skulle i skole«.

Siden kommentaren har Kanye haft travlt med at poste endnu flere opslag, hvor han angriber medier og ikke mindst Kardashian samt Pete Davidson for at forvrænge historien om det tidligere par og deres børn.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af