‘Barbie’-filmen får sociale medier til at gå amok med memes

‘Barbie’-filmen får sociale medier til at gå amok med memes
Margot Robbie som Barbie. (Foto: Warner Bros.)

Greta Gerwigs ‘Barbie’-filmatisering har internettet i et jerngreb med sine billeder af hovedrollerne Margot Robbie og Ryan Gosling som henholdsvis Barbie og Ken.

Og det bliver kun værre (eller bedre, afhængig af hvem man spørger), jo flere farverige lækkerier, der slipper ud fra det lyserøde univers.

Således bugner sociale medier med memes af dukke-duoen, der kun er gået endnu mere i selvsving efter et læk af Kens skrig, der dukkede op onsdag.

I scenen bliver Barbie antastet, hvilket får hende til give manden en lige højre, men det er altså Ken, der virker mest påvirket.

Øjeblikket har fået folk til at håbe på en udgave af den blonde dukke, der giver cirka nul fucks for mænd, der gramser løs uden tilladelse.

Et andet meme har også Barbie i fokus, men med et tvist på Aquas populære sang efter en lettere opgivende Margot Robbie blev fanget på kamera under optagelserne af filmen.

De mest succesfulde ‘Barbie’-memes lader dog til at være genbrug af en allerede velkendt meme-formel, hvor der vendes op og ned på stereotyperne for filmens tiltænkte publikum.

For imens man måske kunne fristes til at tænke, at ‘Barbie’ bliver et tilløbsstykke for kvinder og mænd, der voksede op i 90’erne, så lever filmen nu – i hvert fald online – højt på at være for de typer, der har mest brug for en lalleglad humørbombe.

Og så er der selvfølgelig Patrick Bateman fra ‘American Psycho’, der (ligesom alle os andre) bare gerne vil have, at det snart bliver den 21. juli, 2023, hvor filmen får dansk biografpremiere.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af