Nazi-memes og racisme eksploderer på Twitter efter Elon Musks opkøb

Nazi-memes og racisme eksploderer på Twitter efter Elon Musks opkøb

Verdens rigeste mand kan fejre sin erhvervelse af Twitter med et ordentlig hop i mængden af racisme, transfobi og andre former for hadtale på platformen.

Det viser tal fra Network Contagion Research Institute, som overvåger indhold på sociale medier.

Her er volumen af blandt andet n-ordet på Twitter steget med mere end 500 procent efter Elon Musks overtagelse af firmaet i fredags, skriver The Washington Post.

En af årsagerne til stigningen i dødstrusler, racisme, homofobi og transfobi skyldes angiveligt koordinerede kampagner fra platforme som 4chan og Telegram, hvor brugerne bevidst nu prøver at se, hvor meget de kan tillade sig under Musks ejerskab.

Musk har været en vokal fortaler for ytringsfriheden på Twitter, men selvom ytringsfrihed ikke dækker dødstrusler og antisemitisme, lader det ikke til, at folk holder igen.

Ifølge The Washington Post formåede et tweet med et enkelt racistisk ord i versaler således at blive retweetet mere end 700 gange og liket mere end 5.000 gange i løbet af 16 timer, før det endelig blev fjernet for overtrædelse af retningslinjer for indhold på tjenesten.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af