Fem nye foto-apps, der kan gøre dig til Terry Richardson

Fem nye foto-apps, der kan gøre dig til Terry Richardson

LG G4, der snart rammer det danske marked, er bredt anerkendt som den smartphone med klassens bedste kamera. Med billeder i 16 megapixel og et kamera med en blændeåbning helt ned til 1,8, er den sådan set en fornuftig og rejsevenlig erstatning for et spejlreflekskamera.

Kameraerne i vores smartphones bliver altså bedre og bedre, men det er ikke ensbetydende med, at vores billeder bliver bedre. Men heldigvis, er der også apps, der kan hjælpe dig med at få det hele til at lidt bedre ud.

Derfor har vi samlet fem apps, der kan rykke dine fotografevner et par klasser op. Vi kan ikke garantere, at motiverne bliver Terry Richardson-niveau, men de bliver i hvert fald kønnere at se på.

layout-for-instagram-android
 

1. Layout

Instagram har netop lanceret Layout til Android, så folk med ikke-iPhones også kan bruge det enormt simple værktøj til at spejle, kombinere og beskære billeder.

Layout er virkelig en brugbar app, hvis man føler sig begrænset af Instagrams kvadratiske format og filtre. Med Layout får man tilføjet en mindre schweizerkniv af muligheder for at præsentere sine billeder kunstfærdigt på sociale medier.

Appen har været tilgængelig til iOS i et pænt stykke tid.

Se flere foto-apps på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

2. PHHHOTO

Folkene bag PHHHOTO kalder det en instant photobooth og mener særligt, at appen henvender sig til festlige lejligheder. Men det er umiddelbart en ret indskrænket opfattelse af brugen.

Med PHHHOTO kan du sammenklippe billeder til små, korte videosekvenser, der kan deles på tværs af platforme. Du kan for eksempel omdanne billeder fra togturen til en lille rejsefilm eller lave en stopmotion-lignende film af dig, der shopper tøj.

Derudover tilbyder appen også et assortement af atypiske filtre, der eksempelvis kan give en kalejdoskopisk effekt eller slaske kunst ud over dit billede.

Skærmbillede 2015-05-22 kl
 

3. Bundle

Kender du det, at du har været på ferie eller til fest med nogen, men I får aldrig rigtig delt jeres billeder? Så er det Bundle, du skal have fat i. Appen lader dig lettere organisere dine billeder med andre, så jeres billeder ligger samlet ét sted i skyen eller i en Dropbox.

Men ikke nok med det, så finder appen mønstre og genkender ansigter, så billederne ligger i rigtig rækkefølge. Tilmed kan Bundle analysere hvilke billeder, der er bedst, så du let kan udvælge de billeder, du gerne vil dele med andre.

PicsArt - Photo Studio 6
 

4. PicsArt

Det kan godt være en flad fornemmelse at lægge et filter på, når billedet først er taget. Med PicsArt har du mulighed for at se motivet med filter, før du knipser. Det lyder simpelt, men det giver nogle helt nye udnyttelsesmuligheder for at tage gode billeder.

PicsArt har desuden et ret godt maleværktøj, så du kan sidde og airbrushe dine billeder direkte i appen på både Android og på iOS.

studio-app-iphone-2
 

5. Studio Design

Terry Richardson er ikke fan, men hvis du er typen, der godt kan lide at slaske en billedtekst på dine billeder, så er Studio Design er godt bud på en app, der gør det på en elegant måde.

Du kan også krydre med grafik og figurer, som du kan tilføje til billederne og dele på sociale medier eller i Studio Designs eget community. Appen fåes både til Android og iOS.

Læs også: Chatroulette for fotos: Stenet app lader dig sende billeder til komplet fremmede

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af