Det er blot to uger siden, præsident Obama behørigt slog Twitter-rekorden for at nå en million følgere på kortest tid. Præsidenten nåede med sin @POTUS-konto 1.000.000 følgere-mærket på lidt over fem timer.
Men i går blev den rekord behørigt slået. Igen. Den tidligere OL-medalist og stedfar til Kardashian-søstrene Bruce Jenner har længe transformeret sig til Caitlyn Jenner. Det nåede i går klimaks, da hun kunne afsløre den fulde transition til sit rette køn i form af et forsidecover i Vanity Fair.
Det gjorde Caitlyn Jenner på en Twitter-konto, som på blot fire timer og fire minutter fik en million følgere.
— Caitlyn Jenner (@Caitlyn_Jenner) 1. juni 2015
I’m so happy after such a long struggle to be living my true self. Welcome to the world Caitlyn. Can’t wait for you to get to know her/me.
— Caitlyn Jenner (@Caitlyn_Jenner) 1. juni 2015
I takt med at der kommer stadigt flere aktive brugere på Twitter, er det naturligt, at det bliver lettere at udbygge sin følgerskare hurtigt, men at Caitlyn Jenners profil skulle slå rekorden så hurtigt, kommer alligevel som en overraskelse. Hun er i skrivende stund godt på vej mod to millioner følgere.
Reaktionerne på hendes transition har i øvrigt mest været ovenud positive, hvilket giver håb for at transkønnede og kønsskifte omsider har nået et vist niveau af anerkendelse – selv på det store, stygge internet.
Læs også: Er Kim Kardashian den nye Marilyn Monroe?