‘Find Holger’-børnebog erstatter Holger med modekonge

‘Find Holger’-børnebog erstatter Holger med modekonge

De fleste af os er vokset op med ‘Find Holger’-børnebøgerne, hvor man kan bruge timevis på at lede efter den høje filejs i den stribede trøje og de blå bukser.

Nu kommer en ny børnebog på gaden, hvor man i stedet for at finde Holger skal finde stjernedesigneren Karl Lagerfeld, der ud over sine egne kollektioner også er chefdesigner for både Chanel og Fendi.

Ideen til bogen er efter sigende opstået, fordi Stacey Caldwell, den ene af bogens forfattere, ofte har leget ‘Spot Karl’, når hun har været i Paris.

1133980
Bogen fører læseren igennem 15 modebyer på jagt efter Der Kaiser, som Lagerfeld ofte kaldes.

Man skal finde Lagerfeld til både et Chanel Couture-show i Paris, til Met Gala i New York og til Art Basel i Miami – og derfor kan man også finde en lang række andre modepersonligheder i bogen, som Givenchys Riccardo Tisci og topmodellen Naomi Campbell.

Lagerfeld er en kreativ og entreprenant herre, der ud over at have stået bag en lang række tøjkollektioner også er en anerkendt fotograf og netop nu fejres i en retrospektiv udstilling i Bonn i Tyskland.

Læs også: Copycat: New Balance sagsøger Karl Lagerfeld

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af