En billig efterårsrejse? Google Street View kan nu opleves i virtual reality

En billig efterårsrejse? Google Street View kan nu opleves i virtual reality

Googles bud på et virtual reality-headset er ret simpelt: Det er en papkasse, du folder og stikker din smartphone ind i. Med til teknologien følger appen, der ligeledes hedder Google Cardboard.

Cardboard har indtil videre givet brugeren mulighed for at tage på rundvisninger på Versailles, spille mini-spil, udforske Google Earth og nyde koncertoplevelser med sir Paul McCartney.

Nu er turen kommet til Google Street View, som i den nye opdatering er blevet tilgængelig gennem Cardboard.

SuTaMD9

 

Street View virker oplagt at indlemme som del af Cardboard-platformen, omend oplevelsen ikke er 100 procent virtuel, men blot en 360-graders oplevelse. VR-funktionen giver dig mulighed for at udforske verdenen hjemmefra og er med i Googles længerevarende strategi om at gøre VR tilgængelig for et større publikum.

Pap-headsettet er open source til download via Google Cardboards hjemmeside, så du kan folde det derhjemme. Hvis man ikke er så fingernem, er Cardboard-appen også kompatibel med flere VR-headset fra andre producenter.

Hvis pengene er knappe, så kan du bare skrue op for varmen og folde dig en brille og se dig omkring på hovedgaden i Sydney eller Shanghai.

Google Cardboard blev lanceret i 2014, er nu tilgængelig internationalt i over 100 lande på 39 sprog og er gratis til både iOS og Android.

Læs også: Sug i maven: Nu kan du bestige bjerge med Google Street View

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af