Ny Soulland-kollektion lyser Kesi op i mørket

Ny Soulland-kollektion lyser Kesi op i mørket
Foto: Zinna Brigh Mac-Eochaidh

Soulland er endnu engang gået til musikken. Mærket, der tidligere har lavet tøj til blandt andre Vinnie Who, har netop annonceret et samarbejde med Kesi om en kollektion til rapperens kommende turné rundt i landet.

Men ud over at være lavet særligt til Kesi er kollektionen også blevet til som et velgørende samarbejde med Codan og Børneulykkesfonden.

Kollektionen, der især vækker opmærksomhed ved sin brug af reflekterende materialer, skal nemlig hjælpe med at sætte fokus på unges trafiksikkerhed i mørket.

kesi3
Men ud over at gøres os mere synlige i mørket, har reflekserne også en visuel funktion, da de skal reflektere lyset fra sceneshowet til Kesis koncerter.

Kollektionen består af otte forskellige dele og er lavet eksklusivt til Kesi. Men to styles – beanien og sweatshirten – bliver også sat til salg i Soullands webshop og hos udvalgte forhandlere landet over fra midten af oktober.

kesi4

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af