Nokia 3310’erens succes er ikke til at komme udenom. Som et af årtusindets mest solgte tech-produkter er mobiltelefonen blevet en populærkulturel markør takket være ikoniske funktioner som ‘Snake II’, en banebrydende sms-funktion og emoji-forløberen i form af de oldschool smileys.
De færreste ved dog, at mobiltelefonen blev udviklet i Danmark af Nokias team i København. Netop nu kan den fejre sin 15 års fødselsdag med visheden om, at den stadig er en bestanddel af den kollektive bevidsthed i form af en fremtrædende plads i diverse memes, emojis og med et ry som værende umulig at destruere.
Her fortæller manden bag succesen, Nokias daværende direktør i Danmark og projektleder på Nokia 3310, Ole Feddersen, hvad der gjorde Nokia 3310 til årtusindets største succes.
»Vi skal tilbage til sidst i 1990’erne, hvor grobunden for Nokias kommende mobiltelefon-succes blev lagt. Det, der kendetegnede tidspunktet var, at man for alvor så en eksplosion i antallet af brugere i mobiltelefoner. Det var virkelig i gang med at blive hvermandseje, og man begyndte især at se unge mennesker med mobiltelefoner også. Ikke ret langt tid før det, var det sådan en yuppie-ting – det var dyrt og besværligt at have en mobil, og så kunne de typisk ikke ret meget«.
Hvordan var 3310’eren banebrydende i forhold til datidens mobiltelefoner?
»Vi havde ekstremt fokus på at lave mobiltelefoner til unge mennesker, som var hippe, moderne og sjove at bruge. Det var klart missionen. Det handlede om at lave noget, der ikke kostede ret meget at lave, men som kunne laves i en stor volumen. Forinden havde vi i Nokia havde haft rigtig god succes med 3110 og 3210, som også begge var lavet og udviklet i København, så vi udviklede videre på den model«.
»Derfor blev der gjort rigtig meget ud af designdelen. Oprindeligt skulle den have været udstyret med ny hardware, en ny generation af elektronik, men det valgte vi relativt hurtigt fra, så man ikke skulle tage for mange risks«.
»En ting, der var essentielt for succesen, var den her brugerudskiftning af covers – at man selv kunne sætte sit præg. Det kunne man også på 3210, men på 3310 kunne en endnu større del af produktet skiftes ud, hvor på 3210 var der nogle grå dele, der ikke kunne skiftes. Det er jo i dag erstattet med at man sætter en plastikskal udenpå sin telefon, selv om det selvfølgelig er lidt anderledes, når telefoner i dag er firkantede og flade. Dengang var designet mere rummeligt, så at sige. Design-appealen til unge mennesker var rigtig meget i fokus«.
Mens de fleste sikkert har haft en skuffe fuld af diverse ekstra-covers til deres Nokia 3310, var det ikke bare det indbydende, ungdommelige ydre, der gjorde mobilen til en gigantsucces blandt især det unge publikum. Også 3310’erens indre funktioner var på det tidspunkt skelsættende og har på sin vis lagt grobund for nutidens interface på din smartphone.
»Vi havde implementeret et simpelt interface, hvor man med relativt få knapper kunne komme rundt i funktionerne. Det gjorde det nemt og intuitivt. Og så var der spil. Især ‘Snake II’ blev helt ikonisk – det var lidt ligesom de gamle arkadespil, som stadig er klassikere blandt kendere. Det fungerede bare godt. På det tidspunkt var konkurrenterne som Ericsson og Motorola lidt mere mainstream og holdt fast i det modne publikum, der gerne ville have en businessvenlig telefon«.
»Vi valgte derimod straks at fokusere på det unge publikum, og den billige pris gjorde, at telefonen netop blev allemandseje for de unge. Det skulle være sjovt at bruge 3310’eren. Hele sms-kulturen begyndte at blomstre op her i start-00’erne. Det skulle være nemt at sende beskeder, da man heller ikke snakkede i mobiler så meget dengang heller. Vi implementerede også, at man kunne lave smileyer, som jo må siges at være forløberen for emoji-tendensen«.
Nokia 3310 virkede dog ikke kun som en ungdomssucces. Alle fra din lillebror til din bedstemor havde den. Hvad ramte den, der var så bredt appellerende?
»Jeg tror, at designet ramte et eller andet. Det er lidt sjovt, for da jeg så designet første gang, tænkte jeg, at vores designer måtte have spist svampe. Det lignede en forvokset sæbeklods. Men det havde et eller andet, der voksede på én, når man kiggede på den. Da den blev modnet og var kommet igennem designprocessen, blev vi enige om, at det var en helt speciel telefon på mange måder. Den havde en naturlig appeal, der lokkede mange mennesker. Den var blød og rund uden at være bulky, når man sammenlignede med tidens konkurrenter«.
»Min datter gik i folkeskole på det tidspunkt, og der var det da sådan, at man var lidt ude, hvis man ikke havde en 3310. Valget var mellem de her Nokia-modeller eller businesstelefoner, der pludselig var meget dyrere. Så det var typisk derfor, de blev populære hos unge, og det eksploderede virkelig mellem hænderne på os«.
»Jeg kan huske de tidlige volumen-forecast, da jeg var leder på projektet, og der var der forudset et relativt beskedent salg. Men 3310’eren overraskede på alle parametre på markedet. Vi forudså, at vi skulle lave omkring 20 millioner, men det endte noget i stil med 150 millioner (162 millioner, red.) eksemplarer. Den kom ud steder, hvor man typisk ikke kunne sælge telefoner. Det gør jo, at man når op i de der hundreder af millioner. Og det går lige i hjertet, når ens produkt er en kæmpesucces verden over«.
Som den danske hjerne bag, hvordan påvirkede 3310’eren verdensomspændende succes din karriere?
»Det var mit første projekt, hvor jeg havde hele det overstående ansvar for produktet. Det var lidt en career-maker for mig, og mit projektteam, udover designeren, var alle sammen danskere. Stort set alle dem, der arbejdede for mig, gik videre til større stillinger i Nokia. Vi blev kendte, og 3210 havde allerede sat vores udvikling på landkortet. Generelt lavede vi nogle fantastiske produkter, men det slap ikke rigtig ud til offentligheden, hvor meget af det, der egentlig var lavet i Danmark. Men i virkeligheden er der en række lækre produkter, der er kommet ud af København. Og det fik vi jo lov til, jo bedre, vi præsterede«.
Selv om mange stadig hiver deres gamle 3310 frem, når de skal på festival, og lader deres smartphone blive hjemme, hvor batteriet alligevel er dødt to timer efter, du har ledt efter dine venner i køen til Orange Scene, blev Nokia alligevel i løbet 00’erne rendt over ende af nye producenter som Apple. Ifølge Ole Feddersen, der i dag ikke længere er hos Nokia, skyldes det, at softwaren i dag er afgørende for en mobiltelefons succes, og her har den finske producent ikke helt kunne følge med.
»Det, Nokia 3310 kunne dengang var, at den holdt i adskillige generationer, selv om nye modeller kom på markedet. I dag kommer der nye smartphones konstant. Jeg oplever ikke folk, som med djævlens vold og magt skal have en iPhone 4, fordi den var den pæneste – det skal være den nyeste model hele tiden. Men 3310’eren beholdt du, selv om der kom nye udgaver. Med smartphones ligger så meget af designet i dag i bruger-interfacet, fordi displayet fylder så meget, så der kan man nemt skabe hype ved at flytte interfacet over i en opdateret model, som folk så styrter ud og køber«.
Nokia er ved at gøre comeback med smartphones. Tror du, de kan det, eller var deres storhedstid omkring de her ikoniske 90’er- og 00’er-telefoner?
»Det kommer helt an på softwaren, for ser man på designdelen af det, synes jeg altid, at Nokia har lavet nogle fantastiske produkter. Men softwaren er bare altafgørende for, at man får succes med smartphones – hvis de er i stand til at få styr på det, tror jeg, de er i stand til at komme tilbage efter deres tid væk fra markedet. Selve softwaren med Nokia 3310 var enestående på det tidspunkt, og måske er det derfor, det har været svært for Nokia at erkende, at de har haltet efter på det punkt med hensyn til smartphones«.
Læs også: Jokeren om sine vilde 90’ere i L.A. som producer for Eazy-E og Ice Cube: »Alle gik med våben«