‘Game of Thrones’ topper endnu engang listen over mest downloadede tv-serier

‘Game of Thrones’ topper endnu engang listen over mest downloadede tv-serier

Sæsonfinalen af ‘Game of Thrones’ har den tvivlsomme ære at være internettets flittigst downloadede torrent-fil på globalt plan i år. Det er fjerde år i træk, topplaceringen tilfalder et ‘Game of Thrones’-afsnit.

Afsnittet med titlen ‘Mother’s Mercy’ er hentet hele 14,4 millioner gange, mens ‘The Walking Dead’ og ‘Big Bang Theory’ halter længder bagefter med henholdsvis 6,9 og 4,4 millioner downloads.

Opgørelsen er lavet af TorrentFreak på baggrund af tal fra BitTorrent. Og top 10 afslører en lang række tankevækkende tendenser. Blandt andet overstiger antallet af downloads i ‘Game of Thrones” tilfælde langt antallet af estimerede lovlige seere i USA, mens det er lige omvendt for de sekundære placeringer.

For eksempel havde ‘Game of Thrones’ kun 8.110.000 lovlige seere på sæsonfinalen, mens nummer to på listen ‘The Walking Dead’ kan tælle 6.900.000 downloads, men hele 15.780.000 lovlige seere.

Derudover er nogle af pirattjenesternes favoritter i sig selv også en smule overraskende. Bedøm selv her:

1. ‘Game of Thrones’
2. ‘The Walking Dead’
3. ‘The Big Bang Theory’
4. ‘Arrow’
5. ‘The Flash’
6. ‘Mr. Robot’
7. ‘Vikings’
8. ‘Supergirl’
9. ‘The Blacklist’
10. ‘Suits’

Læs også: YouTube Red vil producere tv-serier og film ligesom Netflix gør

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af