Der er lagt i kakkelovnen til et helt nyt kapitel i ‘Hitman’-sagaen, når det nye, danskudviklede spil lander i marts. Traditionen tro, skal motoren lige køres varm med en indledende beta-periode. Det har Io Interactive valgt at annoncere med en kort teaser-trailer.
Teaseren røber ikke så meget om gameplayet, men vi får dog en info-snas omAgent 47 og hans baggrundshistorie, som betaen kredser om. Betaen finder sted 20 år forud for spillets øvrige handling i en hemmelig træningsfacilitet, hvor lejemorderen med det røde slips startede sin træning og første gang møder Diana Burnwood, der har assisteret ham med missioner og mål siden.
Beta-versionen kommer til PlayStation 4 12. februar og pc 19. februar. Adgang til beta-versionen sikres ved forudbestilling.
Læs også: Ny ‘Hitman’-trailer er både enormt stilet og isnende smuk