Digi-prank: Viralt link forklædt som clickbait crasher din iPhone

Digi-prank: Viralt link forklædt som clickbait crasher din iPhone

Pas på med hvilke links du klikker på i de kommende dage – et nyt viralt link florerer nemlig på internettet, der tvinger din iPhone og iPad til at genstarte.

Der er tale om ’crashsafari.com’ der udnytter en fejl i Javascript til at overbelaste Safari så den crasher. Med den allernyeste iOS-betaopdatering betyder det bare, at Safari genstartes – men på de fleste Apple-devices vil overbelastningen igangsætte en øjeblikkelig reboot til æbleskærmen.

 

Hvis du åbner linket på Android eller en computer, bliver den ligeledes sløv, men der kan problemet dog som regel klares ved at lukke browseren. 

CrashSafari er skabt af en 22-årig programmør fra San Francisco, Matthew Bryant, der lavede hjemmesiden som en joke. Fejlen autogenererer uendeligt mange tal i URL’en, hvilket får hjemmesiden til at tvanglukke eller bare fryse, afhængigt af hvilken browser man anvender. Hvis man er tilpas browser-blind til stadig at køre Internet Explorer, får man dog blot en simpel besked:

crashsafari ie
CrashSafari har en lidt anden effekt på fortidslevnet Internet Explorer.

 

Om end CrashSafari oprindeligt er udstyret med en temmelig selvforklarende URL, er delingen gået viral efter at blive forklædt med linkforkortere.

 

I 2013 blev iPhone-brugere ramt af en fejl i kernekoden, der betød at en bestemt række arabiske tegn sendt som besked ville crashe smartphonen. Ligesom CrashSafari blev fejlen udnyttet af mange der ville pranke deres venner. Den bug viste sig dog at volde store problemer for mange, der rapporterede at de ikke kunne få adgang til deres beskeder efter genstart.

Remember this?
Remember this?

 

CrashSafari ser ikke ud til at skabe nogle alvorlige problemer, og Javascript-fejlen kan kun udnyttes når du aktivt trykker på linket, til forskel for den automatiske nødlukning 2013-fejlen fremprovokerede.

Forvent derfor at blive trollet af dine venner og husk: Hvis noget ser for godt ud til at være sandt, er det det nok. Call me old school, men personligt mener jeg dog at clickbaiting der ikke resulterer i en Rick Astley-sang, er spild af tid.

Læs også: Remix Massive Attacks nye musik med din adfærd og iPhone

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af