Tusindvis vil forbyde Kanye West at lave Bowie-coveralbum

Da David Bowie døde i sidste uge var Kanye West hurtig til at erklære sin kærlighed til ham. Det fik hurtigt et hav af sympatierklæringer i form af Twitters røde hjerte.

Men da en – temmelig uunderbygget – nyhed fra Daily Star begyndte at florere, om at Kanye arbejdede på et helt Bowie-coveralbum, fik piben en anden lyd.

Det fik straks Kanye-haterne til tasterne. De oprettede en underskriftsindsamling, der i skrivende stund har over 18.000 underskrifter.

Selvom Kanye næppe reelt har eller har haft planer om et Bowie-coveralbum, så kan han da med sikkerhed sige, at haters gonna hate. For selvom den originale artikel lugter af et scam, så er underskriftindsamlingen meget ægte. Så Bowie-covers skal Kanye nok holde sig fra.

Det er ikke første gang Kanye har mærket folkets modstand. Da han skulle spille på Glastonbury var en lignende underskriftindsamling i spil, der formåede at samle 130.000 vrede røster, der mente det var helligbrøde at lade Kanye spille på Glastonbury.

Læs også: Kunstværket lever videre: Gud var den sidste David Bowie fulgte på Twitter inden sin død

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af