Caitlyn Jenners nye læbestift støtter transkønnede – læs stort interview

Caitlyn Jenners nye læbestift støtter transkønnede – læs stort interview
Caitlyn Jenner i MAC-kampagnen

Sidste år blev Bruce Jenners transformation til Caitlyn en af de største popkulturelle historier, der skubbede især modens fokus på transkønnede ud til en bredere skare. Nu vil den tidligere olympiske guldvinder og realitystjerne forsøge at hjælpe transkønnede (yderligere) i hele verden.

Sammen med kosmetikfirmaet MAC har hun nemlig lavet en læbestift, der under navnet ‘Finally Free’ vil give al indtjening videre til MAC Aids Fund Transgender Initiative. Salget af læbestiften starten den 7. april.

»Jeg vil ikke gøre alting. Jeg vil gøre de rigtige ting. Og at arbejde sammen med MAC er rigtigt«, siger Jenner i et større interview med kosmetikfirmaet, hvor hun også fortæller, hvordan læbestiften fik sit navn.

»Jeg ville have et navn, jeg bruger, og som repræsenterer miljøet. Det her er, hvem jeg er: Jeg er fri«, siger Jenner og fortsætter: »Ikke flere hemmeligheder. Jeg er fri. Jeg vågnede forleden dag og var bare lykkelig. Tage tøj på, tage af sted, jeg er accepteret i verden, folk er søde. Livet er godt. Jeg er endelig fri«.

I diversitetens navn kan det måske undre, at Caitlyn Jenner omtaler den nye læbestift som »rosy nude«, da nøgen, eller hudfarve, trods alt kun gælder hvide mennesker. Men hun ville lave en farve, der kan bruges til hverdag, så folk kan bruge den meget og købe mange, så der kan samles flere penge ind, siger hun i interviewet.

Du kan læse hele interviewet på MAC’s site og læse om, hvordan Kim Kardashian blandt andet har givet stylingtips.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af