Kliché 1: Herremodeller er komisk dumme
»Falsk«
Sebastian Lund: »Klicheen er sikkert opstået, fordi hvis der er nogle, der er lidt uintelligente, så er det ofte dem, folk synes, det er sjovest at fokusere på. Hvis der er en herremodel – jeg nævner ingen navne – der teer sig lidt åndsvagt, så er det meget sjovere at skrive noget om ham fremfor alle de andre i branchen, der ser jobbet som en karriere. Det er måske ti procent, der teer sig så åndssvagt, at de skaber den kliché«.
»Der er selvfølgelig også dem, der får vildt travlt og glemmer den virkelige verden. Måske bekymrer de sig ikke om almindelige ting som at få en basisviden og have en hobby. Det var ved at ske for mig, da jeg var 18, fordi jeg ikke lavede andet end at arbejde og flyve rundt. I den alder er det vigtigt at finde ud af, hvad man gerne vil og ikke bare, hvad andre gerne vil have en til«.
»Jeg ramte en mur og så mine venner udvikle sig på mange punkter og få jobs, mens jeg tilbragte det meste af tiden alene på hotelværelser. Jeg var ved at blive til noget, jeg ikke rigtig ville. Jeg følte, at der var mere i mig, som jeg ikke havde undersøgt. Jeg sagde til mit bureau, at de kunne ringe, hvis der var et stort job. Så brugte jeg et år på at finde ud af, hvad jeg godt kunne lide. Begyndte at bygge møbler og rode med biler«.
Kliché 2: Der er masser af sex og stoffer som model
»Sandt«
Sebastian Lund: »Stoffer er absolut en del af branchen, selv om det ikke er noget, jeg har valgt at prøve af. Sex hører også lidt til faget. Man står og ser på pæne piger og drenge på shoots hele tiden. Altså det er ikke nødvendigvis fysisk til stedet, men stemningen kan ofte været sexet. Man får en masse sjove tilbud, så er det måske op til den enkelte om man vil det eller ej. Det er, som om tilbuddene kommer lidt lettere. Når folk finder ud af, at man er model, så har de mindre filter. Jeg opfører mig selvfølgelig ordentlig. Det er jo et arbejde«.
Kliché 3: Alle modeller har et pose, som Zoolander har Magnum
»Sandt«
Sebastian Lund: »Hvis du ser på den måde mange af de store modeller kigger på, så gør de fleste lidt det samme stort set hver gang. Hvis du tager Sean O’Pry, så frowner han sindssygt meget på alle billeder, lige meget om han er sur eller glad. Der føler han sig måske bedst tilpas, og det er det, kunderne godt kan lide. Alle har en signatur, om det så er kroppen eller måden at stå på. Alle har et es i ærmet, som de ved virker hver gang«.
»Men man bliver hyret i forhold til, om man er i stand til at levere et godt billede hver gang. Det er det, der er talentet. Man skal kunne agere i mange forskelige situationer som model. Det er noget, man lærer«.
Kliché 4: Modeller får ingen respekt
»Sandt«
Sebastian Lund: »At være model er aldrig det, jeg nævner først, hvis jeg møder nye mennesker. Det er ikke, fordi jeg ikke er stolt, for det er jeg. Jeg har arbejdet over hele verdenen med nogle af de største brands. Men på grund af de fordomme, som folk har, så kan jeg ikke snakke om andet, hvis jeg først fortæller folk, at jeg er model, og det gider jeg simpelthen ikke. Så hvis folk spørger, så freelancer jeg og har min egen virksomhed«.
»Det er selvfølgelig skræmmende, at alle har den stereotype holdning til dig, hvis du siger, at du er herremodel. Folk tror, du er dum og arrogant. Da jeg startede som model begyndte mine venner at kalde mig Prada og troede, at jeg valsede rundt i dametøj. Så var det ikke bare Sebastian Lund længere, men Sebastian Lund ham modellen, og som kom rygterne. Det var lidt spændende, men også med til, at jeg fik brug for en pause«.
Kliché 5: Modeller er selvoptagede og overfladiske
»Falsk«
Sebastian Lund: »Nu kan du jo se, hvordan jeg ser ud«, siger Sebastian og kigger ned af sin tykke skovmandskjorte, som han har udover en hættetrøje, og sine håndværkerbukser.
»Som herremodel er det ikke så vigtigt som med pigerne. Drenge kan tillade sig lidt mere. Jeg holder mig i form, men det er også af personlige og sundhedsmæssige årsager. Så er det bare en bonus, at jeg også kan tjene penge på det. Til daglig kigger jeg mig nærmest ikke i spejlet. Hvis du spørger mig om forskellen på shampoo og conditioner, så har jeg ingen idé«.
Kliché 6: Alle modeller vil være den flotteste
»Sandt«
Sebastian Lund: »Det er ofte de samme, man konkurrerer mod om at få kampagnerne. Du ved, at hvis du får en option på en stor kampagne, så er der de her fyrer, som er i spil til det samme job. Der er en professionel høflighed, men hvis du sidder til en casting og fem af dem, jeg konkurrerer med kommer ind, så er det ikke, fordi jeg springer op ad stolen for at hilse. Det giver dem lidt status over dig, hvis du hilser. Der er en form for hakkeorden, men du agerer professionelt. I sidste ende konkurrer vi jo om det samme job, og mange er ikke venner i privaten. Mange har heller ikke de samme interesser udenfor branchen«.
Kliché 7: Modebranchen er en lukket verden, du ikke forstår
»Sandt«
Sebastian Lund: »Det kan godt være en lukket verden, men det er også, fordi du har så mange mennesker med så mange kreative ideer. Det kræver år i branchen at forstå den. Udefra kan den virker dybt åndssvag, når du ser modeller i nogle vilde kreationer på runway’en. Mange folk ryster på hovedet – det er jo ikke noget, folk vil gå i. Men det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, hvor langt de kan tage deres kreativitet. I de tilfælde stiger folk måske af, og så siger folk fra branchen, det er, fordi du ikke forstår det. Men du bliver nødt til at vide noget om det, før du har en holdning til det«.
Kliché 8: Modeller er bange for uperfektheder
»Falsk«
Sebastian Lund: »Jeg er mødt op til et job med et blåt øje, fordi jeg træner thaiboxing. Det er måske ikke det smarteste, så man vil helst gerne undgå det, men ar er jo også med til at fortælle en historie og give et look. Ar og småskader hører med. Man er jo netop ikke bare den der Ken-dukke. Som da Hansel tager masken af i filmen. Zoolander siger netop også, at det ydre ikke har noget at gøre med den person, han kender. Det er fuldstændig rigtigt, og der hvor filmen rammer plet. Det er den indre skønhed, der tæller, og det er det, fordi du skal kunne arbejde med en masse nye mennesker. Din personlighed skal også være tiltrækkende«.
»Samtidig kan det være stressende ikke selv at kunne bestemme, hvor lang tid man vil blive ved med at arbejde som model. Du kan holde dig i form og gøre, hvad du kan, men i sidste ende er det kunder, der bestemmer, hvor meget du kommer til at arbejde. Heldigvis har man som mand lidt længere levetid, alt efter hvordan man ældes. Jeg ved ikke, hvornår jeg stopper, men jeg gør det, mens jeg kan. Og så er der jo heldigvis andet i livet end at være ridiculously good looking«.
Læs også: Vores anmeldelse af ‘Zoolander 2’