Hvis ‘Seinfeld’ foregik i dag, ville Jerry Seinfeld sikkert elske Kanye West. Det er præmissen for Twitter-kontoen @Seinfeld2000‘s tweets på det seneste.
Nu har kontoen for alvor slået bro mellem Kanye og Seinfeld ved at matche Kanyes ‘I Love Kanye’ med ‘Seinfeld’-temaet. Den sidder ikke lige i skabet rent tempomæssigt, men til gengæld får Kanyes selvcentrerede lyrik en helt ny dimension med det betragteligt mere fjollede beat.
I Love Seinyehttps://t.co/ZFgzv13PDK
— Seinfeld Current Day (@Seinfeld2000) 14. februar 2016
Du kan hente Kanye/’Seinfeld’-sammensmeltningen HER. Det er ikke første gang @Seinfeld2000 har smeltet det fiktive spoof-univers sammen med Kanye. Også Kanyes lettere forvirrede takketale til The VMA’s er blevet klippet til at ligne en Jerry Seinfeld-sketch med det ikoniske halvfemsertema som underlægning.
seinye
@davidelmaleh pic.twitter.com/EWbQP3UHzL— Seinfeld Current Day (@Seinfeld2000) 1. september 2015
Og Kanye er ikke den eneste rapper, der er blevet trukket gennem Seinfeld-maskinen. Også Kendrick Lamars ‘King Kunta’ matcher det slap-bassede beat fortrinligt:
Læs også: Digi-snacks: Beyoncés drageæg, et smadret Apple Watch og Seinfeld-popart