Kanye Wests otte mest Kanye’ske øjeblikke på Twitter – fra persiske tæpper til røvfinger

Hvis du ikke er klar over, at der er noget i vente i den magisk-realistiske parallelverden, der hedder Kanyeland, så har du givetvis levet under en sten. Her på Soundvenue-fabrikken har vi i hvert fald dækket hans seneste gøren og laden inden for musik, mode og maniske udbrud tæt.

Kanyes ventil for sine umiddelbare, fascinerende og nogle gange vanvittige udbrud er primært Twitter. Og oh lord, hvor har historien budt på mange fuldstændigt hovedrystende absurde tweets – hvis eneste fællestræk er, at de hele tiden har skubbet grænserne for menneskelig megalomani. Alt, hvad han gør på Twitter, er kompromisløst: Lige fra hans vanvittige rants til det eneste tweet, han nogensinde har liket.

Igennem majoriteten af 2013 og 2015 var Kanyes Twitter-profil relativt poleret og vidnede om en kunstner, der var både nysgerrig og taknemmelig. Men nu er gamle Twitter-Kanye tilbage, mere balstyrisk end nogensinde.

I anledning af ‘T.L.O.P’-pladen har vi samlet de vildeste øjeblikke fra Kanyes hæderkronede Twitter-karriere, der har fået os tænke »that’s so Kanye«.

Kanye

 

8. De højeste tanker OF ALL TIME

Der bliver ikke sparet på selvrosen, når Kanye omtaler sin egen musik (det er påfaldende nok anderledes, når han taler om sit virke som modedesigner). Han burde tage patent på udtrykket »OF ALL TIME«, for meget af hans musik kan rubriceres under den paraply.

Vi skal ikke jante-shame Kanye. Langt hen ad vejen har han ganske enkelt fat i noget, og hvis han tror så fuldt og fast på sine bedrifter, så værsgo’: Shout it from the rooftop. Det kunne de fleste lære noget (læs: lidt) af.

 

Kanye3

 

7. De seneste ugers nonsens

Det virker som om, at Kanyes fis i kasketten har fået lidt ekstra rotation i de seneste uger, der har ført op til den nye plade. Udover at tweete bizarre påstande har han også delt en masse tweets, som er ren nonsens. Lad os bare tage et udpluk:

 

Det er lidt en ny side af Kanyes tweeteri, at han bare skriver mærkværdige ting ud af det blå og med den kadence, han har lagt for dagen på det seneste. Han har tidligere med jævne mellemrum sendt tweet-storms af sted som maskingeværsalver, men det var på Blachman-måden, hvor man føler, der rent faktisk gemmer sig et budskab, hvis man virkelig leder mellem linjerne.

Og så er der selvfølgelig den meget omtalte kronjuvel, der gør det hele meget mere ømtåeligt:

Kanye har naturligvis ret i, at Bill Cosby er uskyldig, til det modsatte er bevist, men hans sag ser umiddelbart rigtig sløj ud. At forholde sig til det på den måde Kanye gør, svarer til at påstå, at de knap 60 kvinder, der anklager Cosby, lyver. Og så er det altså bedst at flette næbbet, hvis man end ikke vil uddybe sit standpunkt.

Se resten af Kanyes Twitter-højdepunkter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Gold diggers

Kanyes nylige Bill Cosby-tweet er ikke det eneste, der i den grad er faldet folk for brystet. I 2011 skrev han følgende tweet. Det ramte naturligvis nogle rigtig hårdt, blandt andre som det ses herunder popstjernen Lily Allen. kanye-abortion-590x372    På daværende tidspunkt havde Lily Allen lige gennemlevet sin anden ufrivillige abort.   lilly-allen-on-kanye    

Så i dette usmagelige tilfælde siger Kanye rent faktisk, at kvinder er gold diggers, modsat hvad han påstår i hittet af samme navn. Wauw, Kanye.

Wizzz

 

5. Sletter fortiden

Den opmærksomme følger vil se, at Kanye tilsyneladende kun har tweetet 355 gange i sin Twitter-karriere, der startede i 2013. Men det er ikke sandt. Før 2013 var Mr. West særdeles aktiv, men 4. oktober 2012 trak han stikket fuldstændig på Twitter og slettede alle sine tweets for at gå i et langt vinterhi frem til maj 2013. kanye-west-quit-twitter  

Men at slette spor er ikke uvant for Kanye-biksen. For eksempel vil man heller ikke længere kunne finde tweets om streamingtjenesten Tidal, som Kanye er medejer i. Efter det begyndt at stå sløjt til med brugertilslutningen, har Kanye eller hans stab kategorisk slettet alle tweets om tjenesten. Også de fleste beefs, som den han havde for nyligt med Wiz Khalifa, har fundet vej til papirkurven. Kanye er altså ikke mere sikker i sin sag, end han godt kan klare lidt selvcensur hist og her.

Jimmy Kimmel2

 

4. Jimmy Kimmel-beef

En af Kanyes mest episke beefs, der placerede ham som det saftigste stykke troldefoder på hele internettet, var da han reagerede særdeles eksplosivt på en sketch som Jimmy Kimmel havde lavet om ham. Sketchen kan du se HER, mens hele Kanyes reaktion tog sig sådan ud. Jimmy Kimmel   

Efter den reaktion blev Kanye i endnu højere grad internettets yndlings-offer for spot og hån – hvilket var eskaleret yderligere med ‘South Park’-afsnittet om fish dicks året før. Kimmel og Kanye begravede sidenhen stridsøksen i et ret underholdende maraton-interview på Kimmels talkshow. Det kan ses HER og det er i store træk et Kanye West-Twitter-rant live i tv. Seværdigt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Bling-dagene

Før Kanye tog alle sine tweets ned i 2012, var der en ret tydelig tematisk tendens. Han elskede at tweete om sin luksuriøse tilværelse, om persiske tæpper, pels-puder og konferenceborde i marmor. Intet var for overdådigt til Kanye West. Se bare her:    enhanced-buzz-13477-1386977482-9enhanced-buzz-25423-1387035368-2 enhanced-buzz-31492-1386984514-7enhanced-buzz-9267-1386984846-2 Det var så eksklusiv en tilværelse, at Josh Groban fandt nok materiale til et helt album med Kanye-tweets, som du kan se herover.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Post-Hennessey-undskyldning

Video Music Awards i 2009 var på mange måder en skelsættende begivenhed for Kanye West. Udover at tylle en flaske Hennessey og storme på scenen for at fratage Taylor Swift æren af at modtage prisen for bedste musikvideo af en kvindelig kunstner. Det var den gang, de ikke var BFF’s og Taylor Swift havde rod i countrymusikken og var langt fra nutidens stjernestatus. Da de værste cognac-tåger var lettet hos Kanye West sendte han da også en dybfølt undskyldning via Twitter.

  kanye-apology  

Det var én af de første gange, vi oplevede en oprigtigt undskyldende Kanye West på Twitter, men det skulle vise sig så absolut ikke at blive den sidste. Siden har han givet uforbeholdne undskyldninger til blandt andre Beck og Bruno Mars.

 

 
Kanye1-759x397

 

1. Røvfinger-affæren

Kanyes nyligste beef med Wiz Khalifa viste sig at være en stor misforståelse, affødt af uenighed om retten til den daværende albumtitel ‘WAVES’, Wiz Khalifas store kærlighed for pot og Kanyes iltre temperament og beskyttelsesgen. Men en ting, der viste sig effektivt at binde knude på Kanyes twitter-fingre, var da hans eks-kæreste Amber Rose og Wiz Khalifas eks-forlovede begyndte at omtale fingre i Kanyes rektal-region. 

 

Amber Roses tweets ledte til et udtryk for en følelse, man meget sjældent ser hos Kanye West, nemlig forlegenhed.

 

Sidenhen er bøffen blevet spist og både Kim og Amber og Kanye og Wiz har klinket skårene.

 

Var det hele bare et mediestunt? Eller var det endnu et bizart udtryk for livet i Kanyes sælsomme verden? Hypen omkring det nye album er om ikke andet på sit højeste. Men uanset hvordan man analyserer det, vurderer det og griner ad det, så griner Kanye West endnu højere hele vejen ned til banken og tilbage igen. 

 

Happy Ye-day.

Læs også: 11 lårklaskende meme-reaktioner på Kanyes glorværdige Twitter-rant

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af