Facebook giver snart mulighed for sjovere profilvideoer: Parrer med Vine og Boomerang

Det har været en mulighed siden sidste efterår at lave Facebook-profilvideoer, som alternativ til det statiske profilbillede. Nu udvider Facebook kraftigt den funktion og gør det muligt at trække videoer fra seks andre sociale medier til at bruge på Facebook.

Det drejer sig om videoer fra Vine, Cinemagraph Pro, Lollicam, BeautyPlus, Instagram-appen Boomerang og MSQRD. De to sidstnævnte giver meget god mening, da de i forvejen er Facebook-ejendom, mens det er lidt overraskende at det Twitter-ejede Vine har fået lov at være med. Alt i alt øger de tilknyttede tredjepartsapps muligheden for at tilføje filtre, effekter og at faceswappe – områder, som Facebook endnu ikke er eksperter i.

Når man vil uploade ny Facebook-profilvideo, bliver man spurgt om man vil uploade den via en af de seks tredjepartsapps herover. En talsperson fra Facebook siger til Forbes, at det er et forsøg på at gøre det sjovere og mere gnidningsfrit at uploade gode profilvideoer.

Opdateringen ruller ud i øjeblikket, så det kan være, du endnu ikke kan se ændringen.

Læs også: Facebook har købt den ultrapopulære faceswap-app MSQRD

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af