Hold øje med: Alyx er en del af modebranchens nye, fremadstormende designerkuld

Det unge amerikanske mærke er et af tidens største og mest hypede modefænomener. Sammen med det nye kuld af toneangivende brands som Vetements og Off-White vender brandet det traditionelle modesystem på hovedet og gør undergrundskultur til luksusmode.
Hold øje med: Alyx er en del af modebranchens nye, fremadstormende designerkuld
Fra Alyx' AW16-lookbook

Du skal holde øje med Alyx, fordi…
…Matthew Williams allerede efter blot tre kollektioner har vist en særlig evne til at designe tøj, der forener avantgarde elementer og en særlig sans for detaljer med anvendelighed. Amerikaneren har fået stor opmærksomhed for den rebelske designtilgang, der udfordrer den klassiske luksusmode.

Samtidig har Alyx en helt særlig visuel gennemslagskraft, der pointeres ved Williams’ tætte samarbejde med den visionære og anerkendte modefotograf Nick Knight. De to har også arbejdet sammen på Kanye West-videoer som ‘Bound 2’ og ‘Black Skinhead’.

Molly Bair i Alyx' SS16-lookbook
Molly Bair i Alyx’ SS16-lookbook

Du kan kende designet på…
…rene linjer og spændende teksturer, der udfordrer kvindelige silhuetter og proportioner, og som blandt andet er inspireret af Henry Moores tidlige skulpturer. Alyx differentierer sig med nyskabende konstruktioner, der primært bevæger sig i et sort/hvidt univers, hvor læder og store lynlåse har været en integreret del af brandets første kollektioner.

Fra Alyx' AW16-lookbook
Fra Alyx’ AW16-lookbook

Alyx dikteres ikke af modebranchens hastighed og trends…
…fordi Matthew Williams ønsker at opbygge brandet langsomt, finde den helt rigtige identitet og vokse organisk. Han vil designe pieces, der kan stå distancen over tid. Ønsket er, at items fra den første og den tiende kollektion skal kunne bruges sammen som en kontinuerlig fortælling.

Derfor fremvises Alyx-kollektionerne igennem lookbooks og private aftaler, men endnu ikke på catwalken ved modeugerne.

Måske skyldes Williams’ lyst til langsommelighed også, at han har prøvet det modsatte, da han sammen med Virgil Abloh (der i dag står bag brandet Off-White) og Heron Preston stod bag det engang populære streetwear-mærke slash dj-kollektion og alt muligt andet Been Trill.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mød Williams i introduktionsvideoen lavet til LVMH Prize

Værd at vide om designeren er også…
…at han blev afvist på designskolen Parsons School of Design. At han har arbejdet som kreativ direktør for Lady Gaga og været en del af Kanye Wests kreative bureau Donda (i øvrigt sammen med Abloh), er blandt de otte finalister i årets LVMH Young Fashion Designer Prize og drømmer om engang at kunne sammenligne sig med Hedi Slimane og Raf Simons, som han har sagt til W Magazine.

Fans af Williams’ design tæller…
…cool kids som Luka Sabbat, Ian Connor, Sarah Snyder og hans muse Molly Bair (udover hans kone), der også optræder i SS16-lookbooken. Derudover er rapperen A$AP Rocky også blevet set med Alyx’ ‘roller coaster’-bælte flere gange.

Du kan få fat i Alyx…
…hos nogle af verdens sejeste retailers som Dover Street Market, Machine A, Colette og Luisaviaroma.

Følg Alyx på…
Instagram og tjek brandets website for mere info. Den 16. juni afsløres vinderen af årets LVMH Young Fashion Designer Prize.

Læs også: Hold øje med: Det nye danske herremærke Apocs er inspireret af københavnske gadekultur

Fra Alyx' SS16-lookbook
Fra Alyx’ SS16-lookbook

alyx_ss16_9-1 
alyx_ss16_11-1 
alyx_ss16_12-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af