Palace Skateboards ødelægger din nattesøvn igen – lancerer nyt Adidas-samarbejde

Palace Skateboards ødelægger din nattesøvn igen – lancerer nyt Adidas-samarbejde

Det er altid noget med at være hurtig, hvis man skal have fat i Palaces tøj. I løbet af de seneste par år har skatemærket opbygget en hype på højde med storebroren Supreme, så køen foran butikken i London er uoverskuelig, når en ny kollektion slippes fri, ligesom webshoppen hurtigt melder udsolgt.

Det samme bliver sikkert tilfældet på lørdag (den 21. maj), når et nyt samarbejde med adidas Originals bliver sat til salg – og det går igen ud over nattesøvnen, da webshoppen åbner kl. 1.01, altså natten mellem fredag og lørdag.

Der er dog meget godt at komme efter at dømme ud fra de lookbook-billeder, som Palace har delt. I hvert fald hvis man er til det sports-look, som skatemærket normalt er garant for. Det er meget deres sædvanlige retrodyrkende stil med tracksuits, shorts, poloer og caps, som sommer-collab’en byder på. Selvfølgelig med masser af det logo-lir som streetwear-hypen ridder på.

PALACE_ADIDAS_SUMMER167-copy 
Den sorte hoodie med Adidas’ tre striber løbende fra ærmerne og hen over hætten og med Palace skrevet på brystet er særligt fed, ligesom velourtrøjen med lynlås og Palaces umulige trekant broderet på ryggen rammer brandets æstetik perfekt.

PALACE_ADIDAS_SUMMER1611-copy 
Det er fjerde gang, at de to brands samarbejder siden deres første fælles kollektion landede i september 2014.

Læs også: Palace afslører ventet sommerkollektion

PALACE_ADIDAS_SUMMER16-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER162-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER163-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER164-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER165-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER166-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER168-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER169-copy 
PALACE_ADIDAS_SUMMER1610-copy

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af