American Apparel twister Trump-slogan til at støtte LGBTQ-kamp

american-apparel-pride-collection-1 
Når man ser bort fra afbildningen af kvinder i deres tvivlsomme reklamekampagner, så har American Apparel altid været okay til at afspejle verdens mangfoldighed. Derfor virker deres nyeste støtte til LGBTQ-samfundet, i forbindelse med at juni er LGBT Pride Month i USA, både oprigtig og lige til.

Og så er den ret fræk. Minikollektionen stjæler nemlig Donald Trumps kampagneslogan, Make America Great Again, og giver det et twist til Make American Gay Again – selvfølgelig.

Selve kollektionen er ikke specielt wow, men det er også budskabet, der er det vigtige. Og her er den røde cap ekstra stærk, fordi den tager skridtet videre i Trump-drilleriet og sender tydelige nik til den kontroversielle republikaners egen valgmerchandise.

american-apparel-pride-collection-6 
Så må vi håbe, at American Apparel får lige så meget succes med budskabet, som Trump utroligt nok har med sin noget anderledes valgretorik. Minikollektionen er til salg online via American Apparels webshop og Human Rights Campaigns website. 30 procent af overskuddet til Equality Act, der kæmper mod LGBTQ-diskrimination.

Læs også: American Apparels nye reklamekampagne spiller stadig på sex, men der er én vigtig forandring

american-apparel-pride-collection-3 
american-apparel-pride-collection-4 
american-apparel-pride-collection-2 
american-apparel-pride-collection-5

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af