Den amerikanske model fortsætter kampen for et mere varieret billede af kvindekroppen i moden. En kamp som hendes karriere står som en galionsfigur for.
I går var Ashley Graham vært for backstage-delen af tv-transmissionen af skønhedskonkurrencen Miss USA, hvilket hun selv følte var et stort skridt.
»Jeg er meget begejstret for, at de er så åbne over for inkluderingen af mange forskellige typer af skønhed, fordi i så lang tid har USA kun gået i én retning – USA har endelig fanget, hvad det handler om«, sagde Graham i sidste uge til People.
Men Graham så sig ikke tilfreds med at få lidt tv-tid til konkurrencen. Hun tog den skridtet videre, da hun stod klar til at interviewe de 15 finaledeltagere efter badetøjsdelen af Miss USA.
»Jeg håber, at skønhedskonkurrencer nu vil begynde at stille kvinder med former, plus-size kvinder foran kameraet«, sagde hun, som man kan se i klippet nedenfor.
Om det var en del af manuskriptet, eller om Graham tog sagen i egen hånd er uvist, men budskabet er det samme – og et modellen heldigvis ikke er bange for at gentage lige så ofte, som det er nødvendigt.
Det blev i øvrigt Miss District of Columbia, Deshauna Barber, der vandt Miss USA.
Læs også: Ashley Graham fortæller om livet som plus-size-model – presset til at tabe sig