Adidas bekræfter nye Yeezy Boost 350-sneakers – også til salg i Danmark

Adidas bekræfter nye Yeezy Boost 350-sneakers – også til salg i Danmark

UPDATE: Flere butikker er nu blevet bekræftet, og herhjemme får adidas Originals Store og Norse Store også skoene til salg ligesom Naked og Wood Wood. Alle butikker sælger via lodtrækning.

Rygtebørsen har allerede været sikker i sin sag i forhold til releasen af Adidas og Kanye Wests Yeezy Boost 350 til børn, men først nu er det endeligt blevet bekræftet, at du kan pimpe dine børn, niecer, nevøer og så videre med et par Yeezys.

Det sker allerede den 27. august, hvor skoene bliver sat til salg. Herhjemme har Naked og Wood Wood allerede meldt ud, at de kommer til at sælge skoene. Prisen kommer til at ligge omkring 850 kroner, og skoene fås i størrelserne 20, 22, 23,5, 25, 26 og 27, så det er altså til de helt små.

Wood Wood har allerede annonceret, at salget kommer til at foregå via et raffle, som det også har været tilfældet med de seneste Yeezy-releases til voksne.

yeezy-boost-350-infant-3 
Der er både ‘Pirate Black’- og ‘Turtledove’-colorways, der kommer i salg.

Til gengæld er der stadig ikke noget nyt omkring, hvornår de næste Yeezy Boost til voksne lander.

Læs også: Kanye West skal for alvor bevise, hvad han vil med ‘Yeezy Season 4’

yeezy-boost-350-infant-002

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af