Bodyshaming til OL: Atleter kritiseres, Twitter går i forsvarsposition

Twitter er ikke ligefrem kendt for at være det mest imødekommende sted på nettet. Da topatleter til de Olympiske Lege i Rio begyndte at komme under beskydning for deres kropsbygning viste det sociale medie dog stor medfølelse, og gik sammen om at kritisere kritikerne i stedet.

Man skulle ellers tro at hvis nogen var sparet for bodyshaming, ville det være OL-topatleter. Deres job består trods alt af at presse kroppen til det yderste og udvise kontrol over bevægelser som få andre kan hamle op med. Men haters gonna hate, og på nettet er der trolle rundt om alle hjørner.

Det var blandt andre den etiopiske svømmer Robel Habte og den mexicanske gymnast Alexa Moreno, der modtog først kritik og sidenhen massiv støtte.

Robel Habte, 24 år og OL-novice, fik den langsomste tid i sin disciplin, 100 m svømning. I interview forklarede han efterfølgende, at han ville skille sig ud fra alle løberne fra Etiopien og var enormt glad for at have deltaget. Under løbet var kritikere dog hurtige til at bemærke hans utrænede overkrop og døbte atleten det lidet flatterende øgenavn ’Robel the Whale’.

Heldigvis var publikums reaktion det rene jubel da Robel Habte nåede til måls, og Habte har fået kæmpe støtte efterfølgende for at realisere hans drøm om at komme til OL.

The Daily Mail rapporterede i går at atletens vægtøgning er resultatet af en bilulykke der satte Habte ude af spillet i to måneder op til OL. Temmelig imponerende at dukke op på trods.

22-årige Alexa Moreno blev også dømt for hendes krop, trods en imponerende atletisk præstation i den gymnastiske disciplin. Kritikere sammenlignede Moreno med en gris og foreslog at hun gik på diæt inden næste opvisning. De oprindelige kritiske tweets er sidenhen blevet slettet, men kan ses bl.a. via Mashable.

Det varede dog ikke længe før tweetstrømmen tog en positiv drejning og opbakningen hobede sig op.

Næste gang internettet forsøger at bodyshame en krop i absolut topform, burde de måske spørge sig selv: kunne jeg selv have gjordt bedre. Svaret er højst sandsynligt nej.

Læs også: Hvem beskytter dit privatliv bedst – Apple eller Google?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af