1. Større diversitet
Afbildningen af et mangfoldigt samfund har fyldt meget i moden de senere år, og endelig satte den udvikling for alvor sit præg på catwalken under modeugen. Næsten hvert eneste show inkluderede ikke-hvide modeller, mens nogle også udfordrede den klassiske kønsopfattelse.
Mange havde sorte og mulatter på catwalken, mens Freya Dalsjø især formåede at afspejle den mangfoldighed, vi kender fra de danske gader, med en mellemøstlig glød. Det kan kun applauderes, ligesom vi kan håbe at se mere af det i mærkernes kampagnebilleder.
Kønnet blev især sat på dagsordenen af den androgyne model Vincent Beier, der både gik for Maikel Tawadros og Mark Kenly Domino Tan, mens mere maskuline modeller viste SS17-tøjet frem hos Ganni.
Nicholas Nybro satte fokus på modens normale aldershieraki og overlod sin catwalk til ældre modeller, mens hans kollektion inkluderede statements som ‘Twice as old, twice as fab’.
2. Dekonstruktion
Afklippede bukser og en udfordring af tøjets konstruktion gik igen i flere kollektioner. Hos Asger Juel Larsen var det primært shorts og bukser, der var afklippede og frynsede, mens nogle tråde også hang fra påsyede patches. Det samme gjorde sig gældende hos Han Kjøbenhavn, mens Freya Dalsjø arbejdede med asymmetri med skæve skjorter. LaLa Berlin havde også klippeklistret i flere af deres flotte, detaljerige kjoler.
Barbara í Gongini har altid udfordret tøjets konstruktion, og det fortsatte hun med.
3. Live-musik
Flere mærker tilførte modeshowet en ekstra dimension med livemusik fra stærke kunstnere. Maikel Tawadros allierede sig med Clara Sofie, der spillede tunge toner til den mørke kollektion.
Soho Rezanejad var på catwalken for Freya Dalsjø, hvor hun både var model og lagde stemme til kollektionens soundtrack. Og så var der selvfølgelig Ellen Pedersen, der havde medbragt Gents, der både spillede før, under og efter showet.
4. Mange patches
Det har været en ting før, og flere designere brugte igen patches på forskellige måder i deres SS17-kollektioner. Asger Juel Larsen udtrykte en del af din ironiske distance til den forfærdelige brand, der ramte hans kontor tidligere i år, igennem brug på patches med statements som kollektionstitlen ‘Burned not fried’ og ‘Fun town – No fun’. Hos Randy var brugte designeren Adrian Sølberg patches til at understøtte kollektions militærreferencer.
Han Kjøbenhavn havde mere brugt patches som stoflapper for at skabe knæk i deres design.
Vi så samtidig påsyede logopatches hos Ellen Pedersen, mens Baum und Pferdgarten havde en slags våbenskjold, som var påsyet flere af deres blazere og trøjer.
5. Flotte show-locations
Der var flere flotte udendørsshow, der trods det dårlige sommervejr stadig fungerede og havde stor effekt. Lovechild 1979 inviterede indenfor i Glyptoteketshaven, hvor et massiv regnvejr kort før showet blev afløst af solskin, der lyste den ultra feminine kollektion op.
Også LaLa Berlin markerede sig med en lokation, der stak lidt ud over det sædvanlige, da modellerne gik på Carlsberg Byens brostensbelagte gader med Elefantporten som baggrund.
Og i skærende kontrast til de to pæne show-locations havde Barbara i Gongini taget Refshaleøen i spil, hvor catwalken var indkapslet af industrielle containere, der gav den helt rigtige vibe til den hårde kollektion.
6. Vetements-afsmitning
Designeren Demna Gvasalia og hans husstylist, Lotta Volkova, har sat deres tydelige spor på den internationale mode de seneste sæsoner, så det var næsten uundgåeligt, at der ville være Vetements-vibes under den københavnske modeuge.
Især østblok-looket med karseklippede modeller var en tydelig tendens til både herre- og kvinde-shows. Mest markant var det med de to kvindelige modeller Matilde Søes Rasmussen og Amalie Rose.
Hos Freya Dalsjø, som Rasmussen også gik, sendte lakstøvler og en leg med de kvindelige former og seksualitet også tankerne mod Gvasalia. Dalsjø brugte i øvrigt også modellen Mikka Nielsen, der også har gået shows for både Vetements og Balenciaga. Hos Mark Kenly Domino Tan stak Gvasalia hovedet frem med formsyede jakkesæt a la Balenciaga. Hos Won Hundred var inspirationen tydelig med en oversize hoodie med for lange ærmer, der har halvt nede i et par stumpede læderbukser.
7. Moderne cowboys
Denim på denim-kombinationen er udødelig, men har for alvor haft en opblomstring igennem de seneste sæsoner. Derfor havde flere brands ikke overraskende fundet inspiration i cowboys.
Hos Won Hundred så vi en løs denimjakke stylet med jeans og store cowboystøvler, Asger Juel Larsen fulgte trop med den samme fortolkning, men tilførte noget rock’n’roll-attitude med sine mange nitter, og så var Gannis show døbt ‘Space Cowboy’, hvorfor der naturligvis var både fulde denimsæt og konsekvent brug af cowboystøvler.
8. Korte shorts
Nu skal shorts til mænd igen være korte. Meget korte. Efter flere sæsoner med underdele, der har været løse og shorts, som har været lange, valgte flere designere at gå andre veje og lave shorts i længder, der mest af alt lignede noget fra løbebanen.
Ellen Pedersens sporty 80’er-univers bød på dem. Også Asger Juel Larsen troede på det helt korte look. Han havde dog fortolket dem igennem stramme afklippede denimshorts.
Og sidst, men ikke mindst slog Han Kjøbenhavn også et slag for det korte udtryk, der dog var bredere end AJL’s og samtidig designet med en stor elastik i taljen, der ledte tankerne mod thaiboksning.
9. Asiatisk inspiration
En af sæsonens store referencer viste sig at være Asien og kampsport, der sagtens kan fortolkes meget forskelligt.
Henrik Vibskov fremviste sin kollektion i Kødbyen, og udover at byde på salamier og slagtere i stor stil stod beklædningen i det asiatiske tegn med et prikket univers, kimonoer og løse bukser, der tydeligt var inspireret af martial arts.
Også Han Kjøbenhavn greb Asien og kampsporten, hvor både store asiatiske tegn og kampsportslignende underdele prægede kollektionen.
Og så en forhåbning: Mere plads til talenterne
Den københavnsk modeuge savner i den grad et skud ny energi. Heldigvis kan den være lige rundt om hjørnet. Faktisk fik vi flere glimt ind i fremtiden til flere shows.
Først og fremmest dominerede tre danske designere Designer’s Nest-konkurrencen i år, hvor Shila Louise Gaonkar førte an i at understrege, at talenterne i den grad er til stede. Tobias Birk Nielsen fik en speciel mention og har allerede sit eget mærke, der virker klart til at indtage en plads i showkalenderen næste sæson.
Blandt dem der var på showkalenderen, tog Ellen Pedersen endnu et skridt fremad i karrieren med sit første egentlige catwalkshow, mens off-schedule shows fra både Randy og HÆRVÆRK understregede, at hvis bare Copenhagen Fashion Week giver dem plads, så kan de små mærker sagtens være med og ovenikøbet give modeugen en vigtig inspirationsindsprøjtning. Mon ikke også Muf10, der igen satte sig præg på street style-gamet, kunne løfte en plads i showkalenderen til februar?
Se hele vores omfattende dækning af Copenhagen Fashion Week HER.
Læs også: Nu skal mændene udfordres – de mest spændende tendenser fra modeugerne