Hvis man er så heldig, at skulle ind og se Amy Schumer i Forum i morgen, bør man nok lade de bovlamme og sexistiske tilråb blive hjemme. For der er ingen nåde fra Schumer, hvis man skulle tro, det var sjovt.
Det fik en publikummer i forgårs at føle, da hun optrådte i Stockholm. To minutter inde i showet formastede manden i publikum sig til at råbe »show us your tits« – y’know, bare for lige at holde den stolte amerikanske heckler-tradition i hævd og lade den kvindelige komiker vise, hvad hun virkelig duer til.
Enhver, der kender bare lidt til Schumer, ved, at den slags tager hun ikke let på. Tilråberen får da også en ret hård medfart, inden hun med salens hjælp får manden i publikum smidt ud på røv og albuer.
Læs også: Amy Schumer prøver Tinder for første gang og øser ud af gode råd til billedvalg