På trods af helvedesild, en manglende pad og adskillige år i branchen kan Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm stadig danse de allermest forbudte trin. Det beviser den feterede radioværtinde i en reklame for Prix Radio, som Radio 24syvs Mads Brügger har delt på Facebook.
Videoen er et tydeligt spoof på Spike Jonzes omdiskuterede og populære parfume-reklame for Kenzo, der nedbryder klichéerne og skaber et helt nyt paradigme.
På samme måde har Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm skabt sit helt eget univers for klare, parate og skarpe nyheder, der i den grad også har nedbrudt de journalistiske (og satiriske) klichéer.
Nyd de tre minutters avantgarde-dans her – inkl. cameos fra Brügger, Bertelsen, Speaker-Allan og Zissel:
I morgen afholdes Prix Radio på Vega, hvor Radio 24syv blandt andre er arrangører.
Læs også: Eksklusivt foto afslører spritnye oplysninger om Kirsten Birgits mystiske juleforsvinden