Patrioten Katy Perry stemmer nøgen i Funny or Die-kampagnevideo

I USA er der ofte problemer med at få borgerne til stemmeurnerne. Det forsøger man som regel at afhjælpe på to måder: Pisk eller gulerod. Hvis P. Diddys famøse Vote or Die-kampagne var pisken, så må Funny or Dies kampagne med Katy Perry være guleroden.

Argumentet er i al fald, at man ikke behøver at tænke over, hvordan man ser ud, når man besøger valgstederne. Man kan så at sige hoppe direkte ud af fjerene, uanset hvad man har på og gå ned og stemme. I Katy Perrys (og Joel McHales) tilfælde betyder det nøgen som en nyfødt. Eller det gør det jo så ikke, hun vågner jo i pyjamas – men altså, hvis en nøgen Katy Perry er hvad, der skal til for at få amerikanerne til at stemme, hvorfor så ikke. Det kan kun være godt for demokratiet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Herhjemme har vi allerede haft den seriøst cringy Voteman-kampagne, der agerede pisk, så frem mod den muligvis forestående valgkamp kan vi jo fordrive tiden med at overveje hvem, der bør smide kludene. For demokratiet, selvfølgelig.

In other news: Ligesom rivalen Taylor Swift har Katy Perry tilsyneladende ingen navle.

Læs også: Internettet spasser ud: Hvad taler Barack Obama og Leonardo DiCaprio om her?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af