Freja Beha Erichsen læser Andy Warhol i ny, sexet Saint Laurent-kampagnevideo

Anthony Vaccarello skruer op for begæret i sin nye Saint Laurent-kampagnevideo, der har Freja Beha Erichsen i en central rolle. Først åbner den danske supermodel video omgivet af to par kvindeben, og derefter er hun stemmen, som læser en tekst af Andy Warhol op, imens den sort/hvide billedside tager os rundt på en klub af en art, der oser af sex, og hvor Beethoven gør stemningen endnu mere bizar.

Videoen kommer efter, at Vaccarello tidligere på måneden lancerede en video, hvor blandt andre Travis Scott medvirkede.

I den nye lægger stemningen sig endnu mere op ad det debut-catwalkshow for Saint Laurent, som Vaccarello præsenterede i Paris i september. Her gik Erichsen også, og ligesom SS17-showet har videoen altså masser af sex, læder, bryster og selvfølgelig de opsigtsvækkende YSL-logohæle, som Erichsen kæler med i starten af videoen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Seks ting du bør vide om Saint Laurents nye retning

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af