Årets bedst klædte udenlandske musikere

Her er de musikere, hvis stil har imponeret os mest i år – fra glamrock-kønsleg til sort stolthed.
Michael og Brian
Michael og Brian D’Addario

10. The Lemon Twigs

Der er altid noget fascinerende ved folk, der dyrker en stil så hårdt, som brødrene Brian and Michael D’Addario gør. Især fordi deres hang til glamrockens farver, brede bukseben og kønsudfordring også kan høres i deres musik.

thelemontwigs

Det er især lillebror Michael, der tager stil helt ud og på Bowie’sk facon omfavner alt fra spandex-leggings og sin plys på toppen, langt i nakken-frisure til korte shorts og rød læbestift. Og selv om 70’erne har fyldt en del i modebilledet i år, så er brødrenes look mest et rent nostalgitrip, der kræver mange turer i genbrugsbutikkerne.


Novelist (til højre) i sit samarbejde med Joyrich
Novelist (til højre) i sit samarbejde med Joyrich

9. Novelist

Rapperen og produceren har efterhånden været et kendt ansigt på grime-scenen i London i mange år, og efter en række samarbejder med blandt andet Chase & Status og Skepta, har han sammen med Stormzy manifesteret sig som et af genrens nye håb.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ligesom samarbejdspartneren Skepta, som vi sidste år kårede som 2015’s bedst klædte mandlige musiker, har Novelist en ærkebritisk, minimalistisk stil med mange kølige farver og sportsbrands. Nike er åbenlyst en favorit. Novelist viser sig også til diverse fashion shows, herunder Astrid Andersens, hvis tøj han også ofte trækker i. I sommer indgik Novelist desuden i et designsamarbejde med det californiske brand Joyrich, og resultatet blev en kollektion inspireret af amerikansk og britisk arbejdstøj.


Lil Yachty i Alexander Wang-kampagne
Lil Yachty i Alexander Wang-kampagne

8. Lil Yachty

Han er en af de mere alternative, nye artister på den amerikanske hiphopscene, og hans stil er lige så finurlig og gennemtænkt som hans musik og bærer tydelige referencer til 90’erne. Rapperens skarpe sans for stil er nok også, hvad der har ført ham til modeljobs for blandt andet Alexander Wang, Places+Faces, Nauticas x Urban Outfitters og Kanye West, hvor Yachty var blandt modellerne i det storslåede ‘Yeezy Season 3’-show i Madison Square Garden.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

???

Et billede slået op af KING BOAT (@lilyachty) den

Lil Yachty har sin helt egen attitude, og hans stil er især kendetegnet ved den postkasserøde signatur-frisure og ofte lidt feminine 60’er-solbriller. Derudover ses han ofte i stribede sømandstrøjer, der går fint i tråd med kunstnernavnet – og Lil Boat som han også bruger. Søfarts-referencerne stopper ikke engang her. Ligesom mange af sine kolleger har Yachty også haft gang i egen merchandiselinje, men årets typiske gotiske bogstaver og Vetements-referencer er i Yachtys tilfælde skiftet ud med skibe og signalflag.


Solange in ‘Cranes in the Sky’-videoen i
Solange in ‘Cranes in the Sky’-videoen i Nadine Goepferts-jakken.

7. Solange

Den yngre Knowles-søster er en evig stilinspiration, der udstråler mere personlighed i sine valg end sin storesøster. Ligesom på sit website Saint Heron gør hun en dyd ud af at gå i og fremhæve mindre kendte designere, som ofte har en mere kunstnerisk tilgang til design. Det blev især tydeligt i år i forbindelse med udgivelsen af ‘A Seat at the Table’, hvor hun fremviste den ene vilde kreation efter den anden.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

On @jimmyfallon tonight ???

Et billede slået op af Solange (@saintrecords) den

Der var Nadine Goepferts voluminøse jakke, der mindede om noget danske Vilsbøl de Arce kunne have lavet, da brandet eksisterede, og selvfølgelig de symbolske sammensatte kjoler, som hun senest bar hos Jimmy Fallon. Hun er nemlig ikke bange for at tage chancer, selv om kjoler ofte er hendes go-to-valg, så er der næsten ingen grænser inden for kategorien.


Frank Ocean i ‘Nikes’-videoen
Frank Ocean i ‘Nikes’-videoen

6. Frank Ocean

Man havde ikke set meget til ham de seneste år, og han holder sig generelt ude af rampelyset, men i forbindelse med årets to album og magasinet Boys Don’t Cry har Frank alligevel givet os nok til at danne et overblik over hans umiskendelige stilfornemmelse. Og hans stil udstråler også, at han ikke søger opmærksomhed for opmærksomhedens skyld, hans påklædning følger hans personlighed og æstetiske udgangspunkt, og det er tiltalende.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af FrankOcean (@frankoocean) den

Oceans stil er flamboyant og flabet, men altså uden at virke påtaget – som han understreger i den flotte video for ‘Nikes’, hvor han ubesværet skifter mellem et perlebroderet sæt fra det franske modehus Balmain, en hoodie fra det amerikanske skaterbrand Bianca Chandon og en Nascar-racerdragt. Det samme gør sig gældende i det virkelige liv, hvor Frank Ocean i en overgang havde turkis hår og for nyligt skabte opmærksomhed, da han besøgte Obama i Det Hvide Hus… iført ternede Vans ‘Slip-ons’.


Charli XCX i sit Boohoo-samarbejde
Charli XCX i sit Boohoo-samarbejde

5. Charli XCX

Ved første øjekast kan den engelske musiker ligne et levn fra den del af 90’erne, de fleste gerne vil glemme. For selvfølgelig er hun på mange måde alt for meget, når hun kaster sig ud i plateausko, spandexleggings, en forsvindende lille top, en choker og knaldrøde læber – eller hvad hun nu finder på. Alligevel kan Charli XCX bære det, og det handler naturligvis meget om hele pakken. For hendes stil passer til hendes over-the-top-pop og generelt flamboyante personlighed.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af CHARLI XCX (@charli_xcx) den

Samtidig er der noget rebelsk over hendes måde at insisterer på at tage kontrol over sin egen seksualitet. For hvor mange sikkert vil argumentere, at hun blot følger mænds ønsker, når hendes kavalergang får så meget opmærksomhed, så er hun en del af den nye generation af kvinder – tænk for eksempel også på Tove Lo og Elliphant – som vil have lov til at gøre, hvad de vil, så længe ideerne stammer fra dem selv og ikke et salgshungrende pladeselskab.


Beyoncé ved Super Bowl 50 Halftime Show i februar (Foto: Ezra Shaw/Getty Images)
Beyoncé ved Super Bowl 50 Halftime Show i februar (Foto: Ezra Shaw/Getty Images)

4. Beyoncé

2016 har på mange måder været Beyoncés år, og det gælder i den grad også i modehenseende. Det blev nemlig året, hvor superstjernen for alvor omfavnede designertøj fra catwalken og blev en mere naturlig del af modesnakken. Og i et år, hvor sort kultur fyldte meget, stod hun som en af spydspidserne for den samtale, som hun også fik overført til sin garderobe.

beyonce-lemonade
Det gjaldt selvfølgelig især i ‘Lemonade’-videoerne, hvor den gule Roberto Cavalli-kjole – og baseballbattet – især fik meget opmærksomhed, men også i optakten til albummet, hvor den Michael Jackson-refererende militærjakke satte stemningen og den politiske fokus.

Beyoncé og Blue Ivy ved MTV Video Music Awards (Foto: Larry Busacca/Getty Images)
Beyoncé og Blue Ivy ved MTV Video Music Awards (Foto: Larry Busacca/Getty Images)

Beyoncé har dog også skabt opmærksomhed med sine mange mor/datter-øjeblikke, hvor hun sammen med Blue Ivy har koordineret dyre designer-looks ved utallige lejligheder. Og så fik vi selvfølgelig også Beyonces sportsmærke Ivy Park i år, der dog ikke gjorde vildt meget væsen af sig.


 Young Thug på Roskilde Festival (Foto: Samy Khabthani)
Young Thug på Roskilde Festival (Foto: Samy Khabthani)

3. Young Thug

Han klæder sig eccentrisk, glamourøst, frygtløst og usædvanligt personligt. Rapperens garderobe kender ikke til begrænsninger, hverken når det kommer til køn, farver eller pris. Det var nok af samme grund, at konceptbutikken VFILES hev Young Thug ind som mentor på deres Fashion Week-projekt, hvor han endte med at skabe opmærksomhed, da han afbrød modeshowet for at rette på en af modellernes outfits.

Young Thug i kjole i Calvin Klein-kampagnen
Young Thug i kjole i Calvin Klein-kampagnen

Young Thug agerede også selv model i løbet af året. Ligesom Lil Yachty var han med til ‘Yeezy Season 3’, mens han især skabte opmærksomhed, da han optrådte i tøj fra Calvin Kleins kvindelinje i brandets AW16-kampagne.

Young Thug i kjolen fra ‘Jeffery’-coveret
Young Thug i kjolen fra ‘Jeffery’-coveret

På coveret til hans seneste mixtape var Young Thug desuden iført en kjole så ekstravagant at mange kvindelige popstjerner må have følt sig intimideret. Mode har længe været med til at udfordre kønsnormer og stereotyper, men med sin baggrund i Atlantas hiphopmiljø er Young Thug et usædvanligt, forfriskende og vigtigt talerør indenfor dette felt.


Teyana Taylor til ‘Yeezy Season 4’ (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)
Teyana Taylor til ‘Yeezy Season 4’ (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

2. Teyana Taylor

Okay, det er i første omgang hverken musikken eller stilen, som Teyana Taylor vil blive husket for i år, men selvfølgelig hendes power-dans i Kanye Wests ‘Fade’-video. Det blev dog bare starten på et par vilde måneder for den 26-årige tidligere danser, hvor hun blandt andet skabte opmærksomhed adskillige gange under modeugen i New York med hende og manden, Iman Shumperts matchende outfits.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Egentlig er hendes stil svær at beskrive, da hun ikke er bange for at prøve mange ting af, men hun elsker at fremhæve sin veltrænede fysik med seksuelle undertoner, som for eksempel Kardashian-klanen også er kendte for. Hendes look bæres dog ofte af hendes umiskendelige selvsikre atittude, som vi også så, da hun indtog catwalken til Kanye Wests ‘Yeezy Season 4’-show, hvor nogle svære højhælede sko ikke kunne stoppe hende.

Erykah Badu da hun var vært for Soul Train Music Awards i November (Foto: Ethan Miller/Getty Images)
Erykah Badu da hun var vært for Soul Train Music Awards i November (Foto: Ethan Miller/Getty Images)

1. Erykah Badu

Det har ikke været hendes mest musikalsk aktive år, men i en tid hvor sort kultur har fyldt meget i både den amerikanske samfundsdebat og i musikken, så synes hun svær at komme uden om. For Erykah Badu har eksempelvis altid båret sit naturlige hår med stolthed, ligesom hendes garderobe har hentet meget inspiration i Afrika igennem årene.

Kerby Jean-Raymond og Erykah Badu (Foto: Mireya Acierto/Getty Images)
Kerby Jean-Raymond og Erykah Badu (Foto: Mireya Acierto/Getty Images)

I februar hjalp hun også designeren Kerby Jean-Raymond med at style New York Fashion Week-showet for hans mærke Pyer Moss. Sammen satte de netop fokus på livet som sort i USA.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gold Floss

Et billede slået op af THE UNICORN (@erykahbadu) den

Nu står hun dog mest som en ledestjerne i forhold til at stole på ens eget stilistiske kompas og gøre, hvad der føles rigtigt. Det virker i hvert fald for Badu, der ofte dyrker en excentrisk lag-på-lag stil, som krydres med hendes hang til accessories. Gerne en høj hat og masser af smykker. Senest tog hun kegler, da hun optrådte for New York Times med en slags tandtråd af guld hængende ud af munden, imens hun sang.

Læs også: Årets bedst klædte danske musikere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af