iPhone fylder ti år: Apple hylder Steve Jobs’ hjertebarn, der ændrede alt

For ti år siden entrerede Steve Jobs scenen til MacWorld, som han havde gjort så mange gange før og efterhånden mestrede. Men for lige netop ti år siden var det mere skelsættende end nogen anden keynote i Apples historie. For ti år siden introducerede Steve Jobs nemlig den første iPhone.

Det var en »widescreen iPod med touch controls, en revolutionerende mobiltelefon og en gennembrud-device for internet-kommunikation« sagde han dengang. Reaktionen indikerede dog noget andet. Den første iPhone – der slet og ret hed iPhone – fik hug for at være alt for simpel. Den havde eksempelvis et tyndt kamera, stort set ingen knapper i forhold til konkurrenterne og så var den svimlende dyr.

Se hele præsentationen af den første iPhone her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Historien har vist, at Apple erobrede forbrugernes hjerter og har op til i dag solgt over en milliard iPhones.

De ti år med iPhone som flagskib mindes Apple i dag med et særligt undersite, hvor de optrevler historien for hvor tids nok vigtigste stykke forbrugerelektronik.

På sitet kalder Phil Schiller, Apples chef for marketing, iPhonen for den guldstandard, som alle andre senere produkter er blevet målt og vejet efter.

Samtidig hinter de, at der er noget nyt og spændende i vente. »iPhone set the standard for mobile computing in its first decade and we are just getting started. The best is yet to come«, udtaler Tim Cook på sitet. Det lyder umiddelbart interessant idet rygterne vil vide, at den næste iPhone med navnet 8 vil være spækket med ny Apple-innovation, når nu iPhone 7 virkede relativt tam i design og feature-mæssigt.

Rygterne går på en iPhone 8, der er udformet udelukkende i glas, med en skærm der buer og måske endda går helt til kanten af telefonen. Der er rygter om augmented reality-teknologi, trådløs opladning go iris-scanner indbygget. Men det må vi formodentlig vente minimum et halvt år med at se.

Læs også: Du kan roligt springe iPhone 7 over – det er blot en generalprøve

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af