Teyana Taylor og Kylie Jenner i fitnesskamp for Reebok og Puma

Teyana Taylor og Kylie Jenner i fitnesskamp for Reebok og Puma

Sportsmærkerne har forståeligt nok travlt med at udnytte sportstøjets medvind i modebilledet. Senest er det Reebok og Puma, der har lanceret nye kampagner, som begge dyrker ‘Flashdance’-fitnesslooket.

Reebok har nemlig udnævnt Teyana Taylor som brandambassadør og tager hurtigt hul på samarbejdet med en ny kampagne for deres Classic Freestyle Hi med Taylor som fitnessudøvede frontfigur i både billeder og video.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og det er et stærkt match, for siden Taylor for alvor brød igennem sidste år i Kanye Wests ‘Fade’-video, har hun gjort sin skarptskårne krop og fitnessdans så meget til sit varemærke, at hun sågar har startet sit eget fitnessprogram ‘Fade 2 Fit’.

Puma_KylieJenner_SwanPack

Helt så oplagt et valg virker Kylie Jenner ikke til at være for Puma, selv om de kampagner, hun har medvirket i indtil videre har haft en klar trænings-vibe. Det gælder også de nye billeder, der er blevet lanceret i forbindelse med Pumas nye ‘Swan Pack’-kollektion. Her går Jenner, som også har titlen brandambassadør, i fitness-mode i stil med Taylor.

Det virker næsten som et ulige match, men Puma er nok meget godt tilfreds med sin populære model og hendes 84 millioner følgere på Instagram.

Læs også: Teyana Taylor er blandt 2016’s bedst klædte udenlandske musikere

teyana-reebok Puma_KylieJenner_SwanPack2

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af