Du kan få fingre i anti-Trump-cap’en, der stjal opmærksomheden under modeugen i New York

Modeugen i New York var fuld af anti-Trump-statements af mere eller mindre tydelig karakter. En af dem, der var klar i spyttet, var Public School, der hijackede præsidentens markante valgkampagnekasket med påskriften ‘Make America Great Again’. I hænder på designduoen Maxwell Osborne og Dao-Yi Chow blev det slogan til ‘Make America New York’.

»Vi ville ønske, at resten af USA var ligesom New York ud fra et inklusionssynspunkt og fra et diversitetsstandpunkt«, sagde Chow til Business of Fashion efter showet under New York Fashion Week i februar.

Ifølge New York Times stemte 59 procent af newyorkerne på Hillary Clinton ved præsidentsvalget sidste år, mens 36,5 procent bakkede op om Trump.

public-school-make-america-new-york-hats-good-cause-3

Nu følger Public School så deres politiske budskab op med handling, da de røde snapback-kasketter, som løb med meget af opmærksomheden under modeugen, netop er sat til salg i brandets webshop. De er one-size og koster 65 dollars, cirka 460 kroner. Alt overskud fra salget går til ACLU (American Civil Liberties Union), der arbejder for at beskytte folk rettigheder, og som er kommet meget i søgelyset, efter at Trump tiltrådte som præsident.

public_school_look_33_2017_aw

Kasketterne er ikke helt magen til dem på catwalken, hvor New York af en eller anden grund stod med lidt sløret skrift, men budskabet er det samme. På catwalken havde Public School også sat sloganet på en stumpet sweatshirts, som dog ikke forventes at komme i salg før i sensommeren.

Public School-duoen medvirkede også i W Magazines ‘I’m an Immigrant’, som fik meget opmærksomhed for et par uger siden. Chow havde endda en af kasketterne på. Se videoen nedenfor.

Læs også: Trump reagerer på Oscar-showet: »De vil altid trække racekortet«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af