Sonos udvider højtalerfamilien med en samlet løsning til tv- og musikforbrug

Der er langt mellem familieforøgelserne hos Californien-baserede Sonos, der nu føjer det syvende medlem til familien i form af Playbase – en multiformålshøjtaler tiltænkt placeringen under dit fritstående fjernsyn.

Lydproducenter har hidtil fokuseret på højtalere til de væghængte fjernsyn, som eksempelvis Sonos’ Playbar, men da op mod 70 procent af alle fjernsyn er placeret på et bord eller tv-møbel har Sonos observeret et behov for et lydmæssigt fundament til de tiltagende slankere fjernsyn, der også bliver slanket på lydsiden.

I Playbase har Sonos formået at pakke al sin avancerede teknologi foruden en hel del nyt i en base, der er bemærkelsværdigt tynd (5,8 cm) i forhold til, at den rummer ni højtalere (seks mellemtoneenheder, tre tweetere) og en subwoofer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ved vores første, spæde demonstration af Playbase, der kommer i handelen i april, kunne man tydeligt høre både slagkraften og finessen i den kompakte højtaler. Den indbyggede sub giver en mærkbar fysisk påvirkning og placeringen af højtalerne og de mere end 43.000 huller i Playbasens front skaber en tydelig spredning af lyden, der virker som et surround-setup.

Vanen tro med Sonos har de også skabt et visuelt behageligt produkt, hvor intet er overladt til tilfældighederne og alt overflødigt fedt er siet fra. Visionen har været at skabe en lydbase, der så ud som om, det er skåret i et enkelt stykke granit. De 43.000 huller i fronten er skåret i forskellige størrelse, for at optimere spredningen af lyden, undgå mislyde og optimere lyden fra højtalerenheden bag gitteret.

Den indgår naturligvis i den øvrige Sonos-familie som enhver anden streaminghøjtaler og kan sættes til dit multiroom-setup, som du lyster. Samtidig kan du i Playbase med et enkelt tryk i din Sonos-app ændre lydoutputtet afhængig af, om du ser James Bond efter overboen er gået i seng eller du synes, de mumler i ‘Arvingerne’.

Playbase fåes som Sonos’ øvrige højtalere i hvid og sort og kommer til at koste 5.999 kroner i vejledende salgspris.

Læs også: Test af trådløse streaminghøjtalere: Fem bud på eminent lyd, du kan styre fra din smartphone

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af