‘Sniper Ghost Warrior 3’ bliver aldrig mere end bedaget 90’er-action på den gode måde
‘Sniper Ghost Warrior 3’ er fortsættelsen på kult-serien fra polske CI Games og skal ikke forveksles med ‘Sniper Elite 4’, der udkom sidste måned, men fra britiske Rebellion Games. ‘Sniper Ghost Warrior 3’ foregår i en moderne setting med alskens teknologisk bling-bling som droner, røntgen-syn og mere fra samme skuffe.
Samtidig er der tale om et spil som vil lidt mere end dens britiske konkurrent. I en pæn sandkasse-setting blandes der lige dele ‘Far Cry’-action med forsigtig snigskytte-strategi og det får ‘Sniper Ghost Warrior 3’ til at fungere overraskende godt.
Selvhøjtidelige klichéer
‘Sniper Ghost Warrior 3’ har Jonathan ‘Jon’ North i hovedrollen og sparker historien i gang allerede i tutorial-banen. Her angriber man sammen med lillebror Robert en terrorist-base for at ødelægge en håndfuld biologiske våben som skurkene har stjålet. Det lykkes, men kort derefter bortføres Jon’s lillebror af superskurken Vasilisk.
Et par år senere er Jon i Georgien hvor endnu en terrorgruppe skal bekæmpes via en masse mindre guerilla-angreb, men pludselig dukker Jons ekskæreste op for at hjælpe med eftersøgningen af lillebror og superskurk, og gæt engang om hun også bliver kidnappet?
Klichéerne står i kø og man må flere gange forfalde til middelhårde facepalms for at udstå tåbelige replikker og plot-twists som kommer bagpå absolut ingen. Hvis ‘Sniper Ghost Warrior 3’ var et stykke litteratur ville det kunne reduceres til et Anders And-blad.
Plottet er i bedste fald forglemmeligt og ligegyldigt, i værste fald grinagtigt og direkte elendigt. Den narrative designer, Jess Lebow, har perler som ‘Guild Wars 2’ og flere bøger på CV’et, men også rodebutikker som ‘Far Cry’, ‘League of Legends’ og nu ‘Sniper Ghost Warrior 3’.
Efter de første 3-4 timer kommer der lidt mere gang i spændingskurven, men den letter aldrig ret meget højere end bedagede 90’er actionfilm med Jean-Claude Van Damme og Sylvester Stallone i hovedrollerne. Selvom plottet ikke kan fixes med et par hurtige opdateringer, er der heldigvis blevet poleret gevaldigt i den tekniske side af sagerne.
Forventningens “glæde”
Jeg har en forkærlighed for dårlige spil. Ikke så meget for at spille dem, men for at kunne skrive maleriske anmeldelser om deres fejl, mangler og fuldstændig idiotiske forsøg på at skabe noget bare tilnærmelsesvis udfordrende eller underholdende (Tony Hawks, jeg kigger på dig!). Jeg troede faktisk at Sniper Ghost Warrior 3 skulle i samme skuffe, og var da også godt igang med at få “snigskytte” til at rime på alskens bandeord…
Men tidligere i denne uge rullede en patch ud som fixede MANGE af det polsk udviklede spils største teknologiske huller, og som fik samlet stumperne til en overraskende positiv spiloplevelse. Inden patchen blev rullet ud havde jeg bl.a. problemer med, at texturerne ikke loadede – dvs. Hele bjergsider bare var blanke grå kasser, at nogle fjender ikke spawnede – hvilket medførte at nogle missioner ikke kunne afsluttes og så videre.
Efter den store opdatering er alle de ting fixet, der er stadig ikke tale om verdens mest strømlinede spiloplevelse, men absolut et skridt opad, og langt over middel-stregen på 2017’s kvalitetsbarometer.
Når solen skinner gennem skovene, eller havgusen ruller ind over bakkesiderne er Sniper Ghost Warrior 3 faktisk et afsindigt pænt spil – lyseffekterne og detaljegraden er lækker, og selv på en mellemklasse computer er det tiden værd bare at slentre rundt i skovbrynet og nyde naturen.
Lydsporet var fornøjeligt allerede før opdateringen. Det polske team har ramt en akustisk, men vedkommende tone i baggrundsmusikken og en subtil orkester-underlægning i actionsekvenserne. Våbnene lyder tilpas og atmosfæren med knitrende radioer eller kvidrende fugle virker relevant uden at blive for meget. Lydsiden af ‘Sniper Ghost Warrior 3’ er en stor del af hvor velfungerende det er, at navigere rundt i den store sandkasse som indkapsler spillets handling.
Sandkasse
Det der fungerer allerbedst i ‘Sniper Ghost Warrior 3’ er verdenen. Vind, vejr, lokalbefolkning, tid på dagen og masser af andre ting spiller ind på, hvordan den lille georgiske udørk man prøver at redde, tager sig ud. Missionerne væves flydende ind og ud af spillets frie struktur og sandkasse-opbygningen er med til at veje op for mange af de tekniske og narrative problemer spillet nu engang har.
Det er nemt at liste fejl og mangler, men det er også nemt at forsvinde ind i den – bevares, fjollede – men også charmerende og dragende verden. ‘Jon’ Norths eventyr er et af de der spil, der rammer fornemmelsen af et et klik mellem spiller og univers. ‘Sniper Ghost Warrior 3’ lander dermed i et sweet spot mellem strategi, action og udførsel som spiller på de samme tangenter som ‘GTA V’ og ‘Crysis’-/’Far Cry’-spillene.
‘Sniper Ghost Warrior 3’ giver os masser af grunde til, ikke at forelske os i det, men det er lidt svært at lade være.
Godt
Stor og interessant sandkasse
Grafik og lydspor i topklasse
Fornemt mix af action, planlægning og udforskning
Skidt
– Loadtider der fordrer et Netflix-abonnement
– Selv efter patchen er der en del bugs og glitches
– Det meste af historien er aggressivt ligegyldig