Ugens bedste sneaker-nyheder – rave-fest, lyserød dominans og sommerklar Stan Smith

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

woodwood_asicsUPDATE: Vi havde lige misset, at Wood Wood har annonceret sin anden Asics-sneaker. Den mere nedtonede version af GEL-DS Trainer OG, end den der landede for et par uger siden, bliver sat til salg i Wood Woods butikker allerede på onsdag den 24. Andre forhandlere må sælge skoen fra den 27. maj. Den nye colorway forventes at koste 1.300 kroner ligesom den første.


adidas_seeyoulater

Ses senere Adidas

90’er-silhuetten SeeULater, der sidste år blev opdateret med en Primeknit-overdel efter at have været i kløerne på japanske White Mountaneering, har nu fået sit ydre opfrisket på ny. Billeder af to nye farvevarianter har nemlig set dagens lys. Den hvide trail-sål går igen begge steder, og fås snart med en rød eller grå overdel. Den officielle lanceringsdato er stadig ukendt.


pharrell_tennishu

Pharrell i mange farver

Ja, stjernens nyeste silhuet, den lette Tennis Hu, lader til at være en stor prioritet for Adidas, der snart er klar med otte nye colorways fra trippel gul til mintgrøn og koralfarvet – og altså denne klare blå. Det vides endnu ikke, hvornår de nyeste farvevarianter lander i butikkerne.


reebok_instapumpfury

Elsker du farver?

Så bliver det sjældent vildere end Reeboks nye colorway af den altid stærke Instapump Fury. Det er ren 90’er rave-fest med kombinationen af de skarpe neonfarver og vil nok stjæle opmærksomheden fra de fleste outfits. Feature Sneaker Boutique har dem til 1.065 kroner.


adidas_eqt

EQT som aldrig før

Sneakerverdenens største sladrehank Yeezy Mafia har i den forgangene uge været på pletten med nye rygter. For skud står Adidas’ nye EQT Cushion ADV, der eftersigende skulle ramme hylderne til efteråret i to nye farvevarianter. Silhuetten der, som navnet antyder, har sine rødder i den ikoniske EQT-model, skulle eftersigende blive tilgængelig i en triple black og sort/hvid colorway. Prisen forventes at ligge på omkring 1.000 kroner.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af @antisocialsocialclub den

Anti Social Social Club råber lavmeldt

Der er gang i kollaborationerne ovre hos Anti Social Social Club. Dårligt var de blevet færdige med at høste frugterne for deres samarbejde med BAPE, før billeder af et nyt collab med Vans florerede på internettet. Valget er faldet på Sk8-Hi-silhuetten, hvis sål og snørebånd har fået en lyserød overhaling. ASSC altid været vilde med budskaber, og her agerer snørebåndene baggrund for sætninger som expect the unexspected og never again. Hverken pris eller dato er offentliggjort endnu, men som sædvanligt skal du nok forvente et begrænset parti.


newbalance-roppongi

New Balance markerer jubilæum

For at manifestere deres 111 år på bagen åbner New Balance deres første med konceptbutik i Japan med navnet ROPPONGI 19: 06 (efter året for mærkets fødsel). Åbningen af butikken blev i fredags akkompagneret af den futuristiske MS066-silhuet i en grå farvevariant, som i tidens ånd naturligvis er printet på en 3D-printer. Skoen kan desværre kun erhverves i den nyåbnede butik, og med kun 44 par er det vidst nok for sent, selv om du tager turen med det samme.


sophnet_armytrainer

SOPHNET. graver atter i tysk militærhistorie

Oftest ville man holde fingrene langt væk fra tyske krigsuniformer, men japanske SOPHNET. er ikke, som folk er flest. Efter at have genskabt den tyske hærs gummisko fra 80’erne på baggrund af en gammel opskrift ville populariteten ingen ende tage, og skoene blev revet væk. Nu er æstetikerne tilbage med en ny omgang af både den sorte og hvide farvevariant af skoen, hvis overdel består af både koskind og ruskind. Den nyfortolkede sneaker er tilgængelig hos blandt andet Haven og koster ca. 2.525 kroner.

puma_prevailheart

Bliv ikke sur, Rihanna

Vi er efterhånden vant til modellen med, at en stjerne hyper en model, og så laver brandet en billigere version, der minder meget om samarbejdet. Det har Puma i hvert fald gjort nogle gange efterhånden. Denne gang lancerer de Prevail Heart, der øjeblikkeligt får os til at tænke på Fenty Bow Sneaker. Det er jo heller ikke værst. Især ikke fordi der er skruet ned for satinen, der måske er lidt for dominerende på Fenty-varianten.
Prevail Heart kommer i tre colorways: Den lyslilla, en hvid og en sort. De koster 820 kroner hos Sidestep.


Den lyserøde dominans

Vi har sagt det nogle gange tidligere, men altså den lyserøde bølger samler blot mere fart i takt med at sommeren for alvor nærmer sig. I denne uge har vi fået fire nye varianter.

nike_airprestoNike Air Presto
Om muligt er den sokkedesignede sko endnu mere sommerlig i den nye, enkle colorway. Packer har dem til 800 kroner.

adidas_nmdr2Adidas NMD_R2
Hos Adidas har de dyppet denne NMD_R2 i samme pastellyserøde som Nike – selv sålen har fået et lyserødt skær. Så selv om det endnu ikke vides, hvornår den lander, så gætter vi på snart, så den rammer sommeren.

adidas_flashbackAdidas Flashback
Navnet på Adidas’ nyeste kvinde-sneakers afslører, at de ser tilbage, og inspirationen er da også hentet fra 70’er-sneakers, hvilket især den trail-agtige gummisål afslører. Skoen skulle desuden være modeleret efter Dragon OG-silhuetten. De koster 1.860 kroner hos Titolo.

pumasuede_platformsatinPuma Suede Platform
Fenty-linjens flirt med satin denne sommer sætter nu også sit præg på den i forvejen Fenty-inspirerede Suede Platform. Her er det logostriberne, der er lavet i det skinnende materiale. Udover den lyserøde fås den nye variant i beige, lilla, sort og grøn. Naked har alle fem colorways til 900 kroner.


stansmith_emojis

Stan Smith omfavner emojis

Bedst som du troede, at der umuligt kunne laves flere variationer af den populære tennissilhuet, så laver Adidas denne sommerklare canvassko med et hav af broderede emojis med motiver som is, solbriller, skateboard og Adiletter. Men ja, de er blevet lanceret hos Foot District, der dog allerede melder udsolgt. Vi satser dog på, at de snart kommer til salg hos andre forhandlere, så kan du jo lægge de 745 kroner til side.

Læs også: The Weeknd afslører ny Puma-sneaker

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af