Ja, det er godt smadrede, men de er altså også fra De Olympiske Leje i 1984, hvor Michael Jordan blandt andet spillede i dem i finalen, som USA vandt over Spanien i The Forum i Inglewood, Californien. De 33 år gamle sko er altså lidt af et stykke sportshistorie, men stadig: 1,25 millioner kroner!
Det er auktionsfirmaet SCP, der satte dem til salg i for et par uger siden med et åbningsbud på 75.000 kroner. I søndags sluttede auktionen så efter 19 bud, der altså havde fået prisen op i et helt andet leje.
Ifølge SCP var guldkampen en af de sidste triumfer for den 21-årige Jordan, før han blev professionel og en del af Chicago Bulls. Det var samtidig også en af de sidste kampe, hvor han bar Converse, da han kort efter signede med Nike.
Skoene stammer fra bolddrengen fra dengang, der som 11-årig formåede at få skoene fra Michael Jordan i omklædningsrummet efter guldkampen, hvor han også fik den vordende basketballstjerne til at signere skoene. Det var nok før, nogen overvejede, hvad sådan et par sko kunne blive værd en dag.
Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – farveglade Pharrell, Asics-jubilæum og kulsort Air Max ’97