Rød løber: De bare skuldre styrede CFDA Fashion Awards

Den amerikanske modebranche samledes for at fejre sig selv ved den årlige prisudgivelse.
Actress Diane Kruger
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Diane Kruger

Skuespilleren tog den stropløse vej til de bare skuldre men den gulvlange velourkjole fra Monse, hvor det var gulddetaljerne, der stjal opmærksomheden.

Martha Hunt

Martha Hunt

Spagettistropper på en løs, let kjole er en sommerfavorit, der har fyldt meget på røde løbere det seneste år, men det kan også være svært at løfte looket til noget ekstra. Kjolen fra Milly lykkedes dog med det med en atypiske åbning ved lårene, det skrå snit samt det metalliske look.

Janelle Monae
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Janelle Monáe

Hver gang hun betræder en rød (eller blå og grøn som her) løber tiltrækker hun sig opmærksomhed. Måske beviser Janelle Monáe, at benspænd er gode, fordi de opfodrer til kreativitet på andre punkter. I hænderne på Christian Siriano blev Monáes hang til sort og hvidt og grafiske linjer til et halvt jakkesæt og en flot top. Og så var de tidstypiske matte solbriller prikken over i’et.

Model Alek Wek
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Alek Wek

Modellen bare den samme kjole til Balenciagas AW17-show, så hun en oplagt måde for Demna Gvasalia at sætte fokus på sit design, før han skulle modtage den internationale pris ved CFDA Awards senere på aftenen. Looket er samtidig klassisk Gvasalia med den overdimensionerede, nærmest selvironiske sløjfe og de kontrasterende gule sokstiletter, som designeren har været med til at gøre populære.

Olivia Palermo
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Olivia Palermo

Det behøver ikke at være så dyrt på den røde løber. Det beviste Palermo i kjolen fra Banana Republic, hvor de vide ærmer og de skæve knapper var højdepunkterne sammen med den orange farver, der fylder meget i streetwear-moden lige nu.

Model Heidi Klum
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Heidi Klum

Der var noget helt klassisk på en 90’er-måde over modellens Zac Posen-kjole. Her tænker vi selvfølgelig primært på den navledybe udskæring og halskæden, der følger kavalergangen og går rundt om maven. Næsten kitsch, men flot båret af Klum.

Model Lily Aldridge
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Lily Aldridge

Mens Martha Hunt gik efter de skæve detaljer, så var modellens Jason Wu-kjole helt enkel i sin brug af spagettistropper og pailletprydet tyl. Enkelt og flot.

Hilary Rhoda
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Hilary Rhoda

Der sker mange ting i modellens Marchesa-kjole med minislæb, høj slids, broderinger og det asymmetriske skulderparti, men det fungerer. Især til Rhodas tilbagestrøgne hår og på grund af den nedtonede farveholdning.

Nicole Kidman
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Nicole Kidman

Skuespilleren brugte mest af alt sin Oscar de la Renta-kjole til at vise sin flotte diamanthalskæde og smalle talje, som blev fremhævet af den stramme top.

Zhenya Katava
(Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Zhenya Katava

Ja, okay, der er ikke kig til skuldrene på modellens Nicole Miller-outfit, men det er netop den interessante detalje i en kjole, der har samme kampklare æstetik, som vi kender det fra Balmain.

Læs også: De seks bedste looks fra Cannes’ sidste røde løber i år

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af