Tidligere i år annoncerede det svenske skomærke det overraskende samarbejde med André 3000, og nu ser vi den første etape af makkerskabet. Atlanta-rapperen er nemlig model i Tretorns efterårskampagne. Han promoverer primært Nylite-modellen, der har 50 års jubilæum i år, men ses også i et par Tretorn-regnjakker.
Og eftersigende er samarbejdet slet ikke så tilfældigt, som det ser ud til udefra. I et interview med Complex fortæller André 3000 nemlig, at han og hans preppy ungdomsvenners i Atlanta er vokset op med de svenske sneakers.
»Ungerne tog hvide Nylites og købte farve i supermarkedet, og så farvede du dine sko, så du kunne få din egen farve. Der var grønne Tretorn, der var orange Tretorn – Tretorn lavede slet ikke de farver endnu«, siger han til Complex.
Det er dog først næste år, at vi for alvor får kronen på samarbejdet, når André 3000 og Tretorn præsenterer rapperens egne bud på brandets sneakers. Det bliver med specielle æsker, indlægspapir og alting, afslører han.
Læs hele interviewet hos Complex, hvor André også snakker om hans musikalske fremtid.
Læs også: André 3000 udgiver The Beatles-cover