Will Smith springer ud som model for Moncler i sin første modekampagne nogensinde

Will Smith springer ud som model for Moncler i sin første modekampagne nogensinde
Will Smith i front for Monclers nye kampagne 'Genius is born crazy' (Foto: Tim Walker/Moncler)

Vi er for længst blevet vant til at se Will Smiths søn, Jaden Smith, flette fingre med brands som Louis Vuitton og ikke mindst New Balance, som han netop er blevet ambassadør for sammen med basketballstjernen Kawhi Leonard.

Men nu vil Will Smith også selv være med til at sætte sit præg på modebilledet.

Moncler, som det seneste år har haft travlt med Genius-projektet, der tæller samarbejder med brands og designere som Craig Green, Matthew Williams fra Alyx og Pierpaolo Piccioli fra Valentino, har netop løftet sløret for deres nyeste kampagne, ‘Genius is born crazy’, og her melder Will Smith sig under modefanerne som model for det italienske brand.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I kampagnevideoen, som du kan se ovenfor, svæver Will Smith i en rød dynejakke og et par futuristiske sølvbukser fra det italienske brand. Og selvom Will Smith i 90’erne vandt manges hjerter med sin farverige stil i blandt andet ‘Rap Fyr i L.A.’, er kampagnen den første, Will Smith nogensinde laver for et modebrand.

Muligheden for at være frontfigur for Moncler, kom ifølge Will Smiths opslag på Instagram også en smule bag på ham. »De jokaz må være vanvittige«, skriver han i sit opslag, der også tæller behind the scenes-optagelser fra kampagneskydningen, hvor han blandt andet prøver at få model-tips fra sin datter Willow.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Will Smith (@willsmith) den

Moncler meldte sidste år ud, at de ønsker at sætte yderligere fokus på millennialgenerationen med kontinuerlige designsamarbejder, kampagner og en anderledes drop-strategi – hovedsagligt med deres Moncler Genius-projekt. Og selvom Will Smith-kampagnen er sendt ud på vegne af hele Moncler-brandet, virker det som et frisk pust at sende Will Smith i front for sin første modekampagne, der fortsætter i tråd med mærkets nye kurs.

»En stærk energi kommer, når du mixer forskellige personer, forskellige generationer og forskellige kulturer«, fortæller Remo Ruffini, CEO hos Moncler, til Business of Fashion.

I løbet af den kommende uge skulle mærket udkomme med yderligere to kampagner i ‘Genius’-serien.

Læs også: Billie Eilish dyrker igen sit oversize-look i nyt, graffiti-inspireret samarbejdet med Freak City

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af