Sneaker-komikeren Brad Hall chatter med Travis Scott og spraymaler den nye Air Max 270 React

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Få kan være så akavede med deres sneaker-fascination som komikerpersonligheden Brad Hall. Den stemning har han efterhånden også perfektioneret i løbet af de seneste fire-fem år.

Efter at have startet som en stor Yeezy-entusiast har Hall selvfølgelig også kastet kærlighed efter Travis Scotts fortsatte Nike-samarbejde, og nu er han nået til den længe-teasede Air Max 270 React ‘Cactus Trails’, der dropper på fredag.

I en video, der mest af alt er en ‘first look’-agtig video, gennemgår Hall flere dele af den medfølgende kollektion, som indeholder alt fra et outfit til skumfiduser, der kan grilles, og en pose nærende trailmix.

Det største scoop er dog, at han Face-Timer med Travis Scott, selvom deres samtale – selvfølgelig – bliver i et overfladisk humorland.

Hall customizer også sine sko med den medfølgende stencil, som han bruger til at få Scotts velkendte omvendte Swoosh sprayet på overdelen – og på sit normcore-outfit, som Travis er helt klar på.

Se hele videoen ovenfor, og læs meget mere om samarbejdet på websitet Cactustrailstradingco.com.

og hvis du er interesseret i Travis Scotts seneste samarbejde, så kan du stadig nå at skrive dig op til Nakeds raffle, som slutter i morgen, eller sidde klar ved tasterne fredag morgen, når Nike åbner for salget. Og så krydse fingre for et lille mirakel, selvfølgelig.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af