Vi er vant til, at rappere disser til højre og venstre, men nu har PewDiePie i typisk troll-stil kastet sig ud i en sviner af den populære YouTube-børnekanal Cocomelon.
Videoen er dog hurtigt blevet slettet, da den »ligner indhold lavet til børn, men inkluderer upassende indhold (inklusiv vold)« og på grund af dens mobbende natur, skriver YouTube på Twitter.
(1/2) To clarify, this violated two policies 1) Child safety: by looking like it was made for kids but containing inappropriate content (incl violence) 2) Harassment: we allow criticism & also diss tracks in some cases, but w/ both policies in mind, this video crossed the line. pic.twitter.com/PmEqkQXhAu
— TeamYouTube (@TeamYouTube) February 19, 2021
PewDiePie, der går under det borgerlige navn Felix Kjellberg, brugte videoen til at kritisere Cocomelon og deres indhold, imens han ytrede »jeres publikum er bare en bunke fucking jomfruer«.
Cocomelon, der specialiserer sig i børnesange som akkompagneres af animerede videoer, retter sig primært mod vuggestue- og børnehavebørn.
Svineren kommer efter en voldsom stigning af subscribers hos Cocomelon, hvilket PewDiePie blev gjort opmærksom på tilbage i sommeren 2020. Som The Verge bemærker, annoncerede han tidligere på måneden, at han ville sende et diss ud om Cocomelon.
I onsdags fulgte han sit diss op med en video, hvor han deklarerede kampen mod Cocomelon som slut, blandt andet fordi han var faktisk var »fuldstændig ligeglad med Cocomelon«.