‘Animal Crossing: New Horizon’, Nintendos ekstremt nuttede og temmeligt afslappede spil, der tog alle med storm sidste uge under årets første corona-lockdown, skal filmatiseres som gyserfilm.
Deadline skriver, at ‘Wanted’-instruktør Timur Bekmambetov står bag filmen, som baseres på Julian Terrys kortfilm ‘Don’t Peek’.
‘Don’t Peek’ foregår i både den virkelige verden og selve ‘Animal Crossing’, hvor en kvindes handlinger i spillet pludselig udlever sig i hendes omgivelser.
For eksempel åbner og lukker en skuffe sig, da hun gør det samme i spillet, imens lyset tænder og slukker – lige indtil det tager en uhyggelig drejning.
Det er ikke første gang, at ‘Animal Crossing’ kombineres med gysets verden. Da spillet udkom, gik fans i selvsving med at skabe gyserreferencer, og især ‘Midsommar’ var et kæmpe hit.