Det er lidt over et år siden, at PlayStation lancerede ‘The Last of Us Part II’, og det fejrer de nu med en lang række nye produkter, der alle er inspireret af spillet.
Blandt det nye merchandise er der de klassiske gamer-favoritter som en statue med spillets hovedperson Ellie (og en anden med Abby), trøjer og et penalhus.
Vil du gerne have noget lidt mere brugbart, er der også en Mondo-vinyludgave af spillets fænomenale soundtrack fra Gustavo Santaolalla og Mac Quayle.
Albummets cover er designet af Tula Lotay, og så har manusforfatter bag spillet, Neil Druckmann, skrevet en indledning til LP’en.
Derudover har det populære tøjmærke Insert Coin opdateret deres ‘The Last of Us’-inspireret tøj med en bomber-jakke og en rygsæk a la den, som Abby bærer.
Det nye udvalg af merchandise – som også byder på et tæppe, en kop og sågar en toilettaske – kan ses hos PlayStation.