James McAvoys kalender er konstant fyldt med den ene film efter den anden, men for godt 15 år siden var det ‘The Elder Scrolls IV: Oblivion’, der stjal de vågne timer i skuespillerens liv.
Faktisk blev det så voldsomt, at han til sidst brændte spildisken på sit komfur for at kunne koncentrere sig om at lære replikkerne til filmen ‘Becoming Jane’.
Det fortæller han i et interview med Forbes, hvor han afslørede, hvordan spillet overtag hans liv, indtil det simpelthen blev for meget:
»Jeg var nødt til at gå i seng kl. 22, fordi jeg skulle op hver morgen«, sagde McAvoy. »Og jeg har et hav af replikker og alt sådan noget. Og så bliver jeg oppe indtil kl. 4 om morgenen bare for spille ‘Oblivion’«.
Løsningen var altså, at McAvoy smed disken på sit komfur og brændte det, hvilket virker lidt ekstremt, men okay – hvad gør man ikke for at vedligeholde en blomstrende karriere i Hollywood?
Siden da har skuespilleren skruet ned for sit spilforbrug, men i samme ombæring afslører han, at han er stor fan af ‘FIFA’, ligesom han under corona er begyndt at spille ‘Call of Duty: Warzone’.