Jack Dorsey, der til dagligt fungerer som Twitters administrerende direktør, har annonceret, at han forlader firmaet, som han var med til at stifte i 2006, med øjeblikkelig virkning.
Nyheden kom som lidt af en bombe, da Dorsey lagde et billede op af en intern email, hvor han sagde farvel til de ansatte.
Som The Verge bemærker, er det ikke første gang, at Dorsey forlader Twitter. I 2008 blev han skubbet ud af firmaet for derefter at vende tilbage i 2015.
Dorsey begrunder en del af sin afsked med, at et firma ikke behøver at blive ført an af dets grundlægger:
»Der er meget snak om, hvor vigtigt det er, at et firma ledes af dets stifter«, skriver den nu tidligere direktør. »I sidste ende mener jeg, at den tilgang er ekstremt begrænsende og en direkte vej til fiasko«.
Rollen som CEO overtages af Parag Agrawal, der har arbejdet sig op igennem graderne hos Twitter, siden han startede hos firmaet i 2011.