Cara Delevingne springer ud som Megan Thee Stallions mest besatte fan

Cara Delevingne springer ud som Megan Thee Stallions mest besatte fan
Cara Delevingne og Megan Thee Stallion ved Billboard Music Awards 2022. (Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images)

Da weekendens Billboard Music Awards blev afholdt, var der især én, der stjal rampelyset, nemlig Cara Delevingne med hendes besættelse fascination af Megan Thee Stallion.

Skuespillerinden er åbenbart stor fan af rapperen, og det kom til udtryk ved prisuddelingen, hvor hun sjældent var mere end et par meter væk.

Uanset om det var på den røde løber eller i sæderne under showet, hvor de to sad ved siden af hinanden, sneg Delevingne sig ind i samtlige situationer.

Hvis det ikke var akavet nok, inden showet startede, blev det tåkrummende i en video med Doja Cat og Megan Thee Stallion, hvor sidstnævntes største fan hurtigt fik kastet sig selv ind i samtalen.

Videoen blev lagt op på Instagram sammen med et billede, hvor skuespilleren var blevet photoshoppet væk, hvilket Megan senere selv delte.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Delevingnes opførsel har naturligvis fanget internettets opmærksomhed, hvor det nu vrimler med memes og jokes om hendes opførsel, der beskrives som et sted mellem upassende og decideret vanvittig.

Andre hentyder til, at hun har brug for en eksorcisme, imens nogle bare er glade for, at hendes opførsel er så pinlig, at det topper alt andet.

De akavede optrin følger i kølvandet på lignende vibes fra Met Gala, hvor de to blev spottet dansende ved en efterfest.

Her blev Delevingne pænt sat på plads, da Megan kortvarigt tog fat i hende og rykkede hende lidt væk, efter skuespilleren kom for tæt på hendes ansigt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af