’Citizen Sleeper’ nyfortolker cyberpunk i et af årets bedste spil
Der er en særlig, barnlig glæde over at møde et kunstværk, som man – når man lægger det fra sig – ikke kan vente med at vende tilbage til.
Man spekulerer over det og tæller timerne, til man får fred fra alverdens elskede, venner, familie og andet tidskrævende pak, så man bare kan sætte sig ned og lade sine tanker forsvinde igen.
Sådan havde jeg det med ‘Citizen Sleeper’, det andet spil fra britiske Gareth Damian Martins, efter de i 2020 udgav marinebiologi-simulatoren ‘In Other Waters’.
Men selvom ‘In Other Waters’ klart antydede en stærk historiefortællende nerve, havde det også et lidt trægt gameplay og en sløv opstart.
Det er der ingen spor af i det strømlinede ‘Citizen Sleeper’, hvis velrealiserede univers og stærke vision på overbevisende vis placerer det allerøverst på listen over 2022’s indtil videre bedste udgivelser.
En følsom robot
Spillet foregår ombord på den enorme rumstation The Eye, hvor fagforeningsorganiserede arbejdere, rumrejsende og velhavende virksomhedsfolk lever i alt andet end harmoni.
Livet er barskt og befængt med koldt stål, kriminalitet samt gigantiske megavirksomheder, hvis ressourcer og enorme magt helt har erstattet nationalstater.
Kosten består af alger, smagsløse proteiner og benhårdt arbejde. Og i stedet for dage tælles tidsintervallerne på stationen i form af de omdrejninger, som The Eye gør om sig selv for at opretholde den kunstige centrifugaltyngdekraft.
Scenen er sat for cyberpunk og sci-fi af den klassiske slags, men alligevel formår ‘Citizen Sleeper’ at skille sig ud i en tidsalder, der elsker neonbadet tech-noir a la ‘Blade Runner 2049’ og ‘Cyberpunk 2077’.
Det sker med en eminent og sprudlende fortælletrang og en direkte måde at gøre lige præcis dét, som spil gør bedst, nemlig at sætte spilleren i en anden persons sko og lade dem mærke byrden og duften af et andet liv.
I ‘Citizen Sleeper’ indtager man rollen som titlens sleeper, der netop er flygtet som smuglergods gennem rummets mørke kulde for at undslippe sit miserable liv som virksomhedsejendom.
En sleeper er en måde for megavirksomhederne at komme uden om et forbud mod kunstig intelligens. Et menneske kan frivilligt give tilladelse til, at deres bevidsthed kopieres og emuleres digitalt, hvorefter den transplanteres til en biomekanisk androide.
Herefter kan de benyttes som virksomhedens ejendom til hårdt fysisk eller kedsommeligt arbejde – uden konsekvenser for bevidsthedens oprindelige ejermand, omend det samme ikke kan siges om replikanten.
For på trods af ikke at være et virkeligt menneske har en sleeper stadig minder og drømme om at være gjort af kød og blod. Minder, der både tilhører og ikke tilhører dem.
Bittersøde småhistorier
Spillerens sleeper ankommer til The Eye i en stålcontainer direkte fra rummet. Sulten, fattig, kold og venneløs. Nu begynder det hårde arbejde med langsomt at bygge et nyt liv.
For selvom man er sluppet bort fra sit liv som robotslave for megavirksomheden Essen-Arp, viser det sig, at ens biomekaniske krop er designet til at falde fra hinanden, hvis man ikke får jævnlige indsprøjtninger af stabiliserende væske. Og den eneste kilde hertil er virksomheden, man lige er sluppet bort fra.
Hvad værre er, at Essen-Arp netop har sendt en dusørjæger af sted for – fuldstændig lovligt – at gøre krav på deres retmæssige ejendom: Dig.
Der er altså nok at tage fat i, og det foregår i et hæsblæsende kapløb mod tiden, da ‘Citizen Sleeper’ foregår turbaseret. I hver cyklus har man op til fem terninger med seks sider til rådighed (færre hvis man sulter eller ens krop er ved at gå i stykker).
Terningerne kan bruges forskellige steder på rumstationen til at udføre arbejde og lære stedet bedre at kende. Desto højere slag, desto bedre chance for fordelagtige udfald.
Men samtidig med at man arbejder sig igennem i The Eye, skal man også forholde sig til timere, der repræsenterer, hvornår dusørjægerne dukker op, eller hvornår din næste indsprøjtning skal være klar.
Bugnende persongalleri
Undervejs lærer man en hel kavalkade af smukt illustrerede karakterer at kende, som også har deres egne kampe og liv ombord på rumstationen.
Her er svejseren Lem, der forlod sit liv som lejesoldat, da han reddede den forældreløse Mina ud af et skrog, og som drømmer om at vinde lotteriet om en plads på et koloniskib.
Her er den kommunistiske botaniker Riko, der forsker i de sælsomme svampe i det ruinerede drivhusdistrikt. Her er Feng, en idealistisk hacker, der vil få skovlen under en opportunistisk bureaukrat.
Hver af de nye – og der er mange – bekendtskaber tilbyder hver deres fyldige og rørende historie om forræderi, kærlighed eller svampestuvning, og det er umuligt ikke at blive revet med af den veloplagte prosa og suget ind i de smukke portrætter tegnet af Guillaume Singelin.
Rørende nyfortolkning
Det eneste vægtige kritikpunkt, man kan rette mod ‘Citizen Sleeper’, er, at den smukke sammensmeltning af narrativ og gameplay, som første del af spillets sultne desperation præges af, simpelthen forsvinder for hurtigt.
Hen mod spillets slutning svømmer man i ressourcer og cyberpenge, og den dragende kamp for at overleve og skabe sit eget liv bliver erstattet af en nonchalant sightseeing gennem spillets smukke historier.
Men selvom det forhindrer spillet i at svinge sig op blandt mesterværker som ’Pathologic’ og ’Disco Elysium’, hvor historiefortællingen er i fokus, så er det stadig et blændende værk og en forfriskende fortolkning af cyberpunk som genre.
Kort sagt:
’Citizen Sleeper’ brænder igennem med mesterlige historier, veloplagt gameplay og et fængende univers, som fuldstændig opsluger spilleren.