‘The Quarry’: Der er intet nyt under fuldmånen i velproduceret horror-spil
Den britiske spiludvikler Supermassive Games har efterhånden gjort en kunst ud af at skabe interaktive mordsimulatorer.
I deres gedigne horror-hit ’Until Dawn’ fra 2015 kunne man således selv styre de liderlige teenagere, der bollede i hjørnerne, mens bestialske monstre lurede uden for i mørket.
I den henseende føles deres nyeste udgivelse ’The Quarry’ som en spirituel efterfølger til det originale hit.
Her styrer man på skift syv vejledere på sommerlejren Hackett’s Quarry, der efter en kåd sommer omringet af rollinger holder afskedsfest, før de spredes til alle USA’s hjørner.
Der går naturligvis ikke mange runder af s, p eller k, før gruppen på morbid vis bliver myrdet én efter én af store lodne bæster ude i den omkringliggende skov.
Ikoner og stereotyper
Det er tydeligt, at spilproducenten THQ Nordic har givet Supermassive Games carte blanche til pengeskabet, for der er – især i forhold til deres horror-antologiserie ’The Dark Pictures’ – tale om en utrolig imponerende produktion, når man afgør skæbnen for de syv lystfulde unge skal gå i møde.
Horror-ikonerne Lin Shay (‘Insidious’), Ted Raimi (‘The Evil Dead’), David Arquette (‘Scream’) og Lance Henriksen (‘Death Race 2000’) har lagt ansigt og stemme til spillets farverige skurkegalleri, mens soundtracket blandt andet har numre fra Arianna Grande.
Lejrområdet omkring Hackett’s Quarry er realiseret med en utrolig detaljerigdom, og de mange kendte skuespilleres ansigter ser tilnærmelsesvis fotorealistiske ud.
Men mens billedsiden imponerer, så skærer dialogen i ørerne.
Den største forskel mellem ’Until Dawn’ og ’The Quarry’ er, at jeg havde lyst til at myrde samtlige syv teenagere i gruppen ved første mulighed.
Første akt udvikler sig i sneglefart, imens gruppen af ’The Breakfast Club’-stereotyper småskændes og hvæser den ene sarkastiske, øjenrullende Josh Whedon-kommentar efter den anden til hinanden.
Emma er den selvsikre, destruktive it-girl. Jacob er sportsidioten med et hjerte af guld. Ryan er den stoiske loner-type og så videre. Vi har set det før.
Ligegyldig hvilke dialogvalg jeg tog på deres vegne, lige lidt rykkede de sig ud af deres jævne roller. Det er en forbandet skam, for castet af skuespillere udmærker sig i den grad.
Især Justice Smith og Miles Robbins, hvis karakterer potentielt kan danne par over spillets forløb, har en smittende kemi mellem hinanden.
Se en film i stedet
Som resultat bliver spillets skønhedsfejl mere mærkbare, og man under sig især over, hvorfor at spiludviklere i det herrens år 2022 stadig bruger quick time events under action-scener?
Og hvorfor bevæger karaktererne vildt og voldsomt hovedet fra side til side, når man navigerer dem rundt omkring lejren?
Mit mest underholdende og skræmmende øjeblik med spillet var således, da en karakter glitchede og vendte hovedet 180 grader rundt i et utilsigtet ’Eksorcisten’-agtigt øjeblik.
Heller ikke den overordnede historie gør meget for at hæve pulsen.
Ingen af de bagvedliggende mysterier – heriblandt en tragisk karnevalsbrand og en ældgammel familieslægt, der bor i området – er interessante nok til, at det er værd at dykke synderligt dybt ned i dem.
Som med ’Until Dawn’ kan historien ændre sig ganske radikalt afhængig af, hvilke valg man som spiller tager. Men når den grundlæggende historie ikke er der til at engagere, kan de hundredvis af udfald være noget så ligegyldige.
Skulle den interaktive del kede én kan man selv skræddersy spilforløbet til en aftenlang film.
Hvorfor man ikke bare ville sætte en ’Fredag den 13.’-titel på i stedet, ved jeg dog ikke.
Kort sagt:
Trods et imponerende cast og utrolig visuel detaljerigdom sat i en produktion af høj kvalitet formår ’The Quarry’ ikke at fortælle en engagerende historie på højde med sin forgænger ’Until Dawn’.