Det er ikke sikkert, at du kender RadioShack, men den amerikanske butikskæde, der mest af alt minder om en slags Elgiganten, gør alt for at sprede sit navn på Twitter i øjeblikket.
Her har firmaets officielle profil fået noget af en renæssance med upassende jokes, memes og udbrud, som ikke nødvendigvis sætter skub i salget, men i hvert fald har sat ild til et viralt bål.
Senest har der blandt andet været en flirtende udveksling med Lizzo, hvor RadioShack skrev: »Jeg er ligeglad med, hvad folk siger, Lizzo er fine as fuck«.
Det fik sangerindens opmærksomhed, for hun lovede (for sjov, skal det nok lige understreges, men man jo aldrig, hvad der ender med at ske) at sende sit nummer, hvis ellers firmaet ville streame ‘About Damn Time’ i alle deres butikker.
Lizzo-tweetet er dog et af de mere sobre opslag, for i juni har RadioShack været omkring inflationen med en penisjoke:
De har startet en særdeles intern joke for deres følgere med batterier og dildoer, hvilket lyder omtrent lige så bizart, som det er:
Og så er de kommet med en klar og kontant udmelding: »Hvis du finder en squirter, så gift dig med hende«.
Netop dette tweet skabte postyr omkring kontoen, som indtil da ellers var fløjet lidt under radaren trods adskillige besynderlige opslag.
Det skyldes måske, at RadioShack har været gennem en del tumult, hvor firmaet har været i økonomiske problemer, inden de gik konkurs og blev opkøbt og senere relanceret i 2020.
Siden da har de bakset med at genfinde deres identitet online, hvilket blandt andet har resulteret i en satsning på kryptouniverset, hvilket kun fik folk til at affeje dem endnu mere.
Men squirter-joken fik altså RadioShack tilbage på landkortet, hvor folk indledningsvist troede, at kontoen var blevet hacket. Det var dog ikke tilfældet.
I stedet er der tilsyneladende tale om en ny marketingchef i form af Ábel Czupor, som har lavet lidt af en kovending i firmaets branding-planer. Det kan læse meget mere om i dette ganske læseværdige interview hos Input.
Her slår han også fast, at det er helt bevidst, at Twitter-profilen er så hæmningsløs: »Hvis du er et brand på sociale medier, opnår du ingenting, medmindre du tager chancer og gør noget, som ingen andre har gjort før«.